Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Det Tværgående Analysekontor i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-09-2022

Vi søger en kontorchef til at stå i spidsen for Det Tværgående Analysekontor på rådhuset, og som skal være med til at videreudvikle et af landets førende analysemiljøer med fokus på registerbaserede analyser på velfærdsområderne og på befolknings- og boligområdet. Som analysechef bliver du ansvarlig for at udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til politikerne i landets største kommune.  

 

Med ca. 650.000 borgere udgør København mere end 10 pct. af landets befolkning, og byen er samtidig blandt de hurtigst voksende i landet. Det stiller stadig større krav til, at byens politikere kan træffe beslutninger på et fagligt oplyst grundlag. Vi søger derfor en kontorchef, der brænder for høj faglighed, analytisk kvalitet og udviklingen af København til at stå i spidsen for Det Tværgående Analysekontor.

 

Det Tværgående Analysekontor arbejder med registerdata og økonomiske og statistiske metoder, fx i forhold til at besvare spørgsmål som: Hvilke faktorer driver bosætningen i København? Hvilke indsatser i beskæftigelsespolitikken hjælper bedst ledige københavnere i arbejde? Hvordan sikrer vi lige muligheder for alle? Hvordan sikrer vi, at vores velfærdsservices leveres målrettet og effektivt? Hvordan understøtter vi indsatsen for københavnere med komplekse udfordringer, som har sager i flere forvaltninger samtidig? Hvordan sikrer vi et tværgående fokus på at indfri Københavns Kommunes ambitiøse målsætninger på klimaområdet?

 

Som kontorchef for Det Tværgående Analysekontor kommer du altså til at beskæftige dig med de helt store velfærds- og boligpolitiske spørgsmål, og du kommer til at stå i spidsen for et kontor, der forventes at kunne anvende den højeste faglige kvalitet inden for kvantitative, statistiske og økonomiske metoder og bringe denne i spil i en politisk ledet organisation. Målet er at skabe et stærkt fagligt grundlag for beslutninger, der skal udvikle København.

 

Om stillingen og Det Tværgående Analysekontor

Det Tværgående Analysekontor skal i samarbejde med alle kommunens forvaltninger udarbejde analyser, der kan fungere som strategisk beslutningsgrundlag for kommunens politikere og være med til at sikre en høj faglighed i den løbende debat og politikudvikling. Som kontorchef får du blandt andet ansvar for at:

  • Udarbejde større og mindre analyser, der kan indgå i beslutningsgrundlaget, bl.a. ved de årlige budgetforhandlinger

  • Medvirke til at kvalificere debatten ved udgivelse af analyser og ved på anden vis at gøre data om kommunen tilgængelige for offentligheden

  • Foretage effektevalueringer af kommunens indsatser

  • Foretage konsekvensberegninger af politiske initiativer og investeringscases

  • Udarbejde Københavns Kommunes befolkningsprognose og løbende opdatere og videreudvikle prognosemodellen.

 

Du får det daglige ledelsesansvar for kontorets 16 dygtige medarbejdere og indgår i Økonomiforvaltningens chefkreds på Københavns rådhus. Du refererer til kommunens cheføkonom, der indgår i koncerndirektionen og har reference til den administrerende direktør.

 

Det Tværgående Analysekontor er forankret centralt i Økonomiforvaltningen, men skal arbejde tæt sammen med de øvrige forvaltninger. En stor del af enhedens opgaver fastlægges således i dialog med direktionerne i de øvrige forvaltninger. Kontoret skal være omstillingsparat og løbende prioritere ressourcerne til de opgaver, der har størst strategisk fokus og potentiale. Hovedsporene i arbejdet og prioriterede projekter fastlægges i en årlig kontorstrategi.

 

Om vores nye kontorchef

Det er afgørende for os at finde en stærk og engageret chef, som kan sikre, at Det Tværgående Analysekontor er det analytiske omdrejningspunkt i Økonomiforvaltningen og på tværs af de øvrige forvaltninger. Vi vil lægge vægt på, at:

  • du har en stærk faglig viden inden for det samfundsøkonomiske og statistiske område

  • du er resultatorienteret og har stærke visioner ift. at videreudvikle kontoret i retning af et af de fagligst stærkeste analysemiljøer i Danmark

  • du er idérig og kan udtænke nye analyser, der kan sætte faglig retning og skabe værdi for byens udvikling

  • du tænker strategisk og har politisk tæft

  • du har blik for at kommunikere svært stof på en tilgængelig måde

  • du har evne for at koordinere og samarbejde på tværs af forskellige faglige miljøer

  • du interesserer dig for at udvikle medarbejdere kompetencemæssigt og personligt og er optaget af medarbejdernes trivsel og den gode stemning i kontoret

  • du har relevant ledelseserfaring eller talent for ledelse

 

Vi tilbyder

Et job i et udfordrende, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø i tæt kontakt med Økonomiforvaltningens cheføkonom. Dit primære arbejdssted er Københavns rådhus. Jobbet rummer gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Ansættelsesforhold

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

 

Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2022.

 

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Kommune og Økonomiforvaltningen på www.kk.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom i Økonomiforvaltningen Peter Truels Nielsen på 2929 7975 eller mail pw98@kk.dk.

 

Søg via linket senest onsdag den 5. oktober 2022

 

Vi forventer at bruge test i rekrutteringsforløbet og at holde samtaler i uge 41 og 43.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse 1
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Adresse 2
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-09-2022
Udløber
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84029947
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-09-2022
Ansøgningsfrist
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84029947
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed