Vil du hjælpe med at skabe en beskæftigelsesindsats i verdensklasse? Og er du en ambitiøs og dygtig leder med fokus på resultater og samarbejde, og har du et stærk ledelsessprog? Så er du måske vores nye kontorchef.
Et job med mening
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder vi for flest muligt i job til gavn for den enkelte, virksomheder og Danmark. Hos os får du et job med mening og ambition, for det handler om at få endnu flere mennesker med i et arbejdsfællesskab.
Vi hjælper politikere, borgere, kommuner og a-kasser, så vi sammen kan finde de bedste løsninger. Det er især vigtigt i en tid, hvor der er et politisk ønske om, at vi i fremtiden skal have et bedre, billigere og mere enkelt beskæftigelsessystem.
Du bliver samtidig en del af en landsdækkende styrelse, der har en høj faglighed og vil være på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet.
Dine opgaver som kontorchef
Centret har til opgave at bidrage til politikudvikling og indsatser for borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet eller modtager sygedagpenge. Det omfatter blandt andet at understøtte de politiske processer i vores departement, lovgivningsarbejde og hjælpe kommuner og a-kasser, når ny lovgivning og indsatser skal implementeres.
Dine vigtigste opgaver er at:
-
samarbejde med vores departement som led i det løbende politiske arbejde, herunder bidrage til politikudvikling og lovgivningsarbejdet
-
sikre at vi gennem fokus på implementering af de mange politiske aftaler hjælper kommuner og a-kasser med at løse deres opgave bedst muligt
-
være faglig sparringspartner for dine medarbejdere og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen
-
prioritere og sikre overblik i en travl hverdag med mange højt prioriterede opgaver.
Du bliver en del af et ledelsesteam, som udover dig består af en kontorchef og en teamchef. Sammen har I ansvaret for centrets ca. 30 dygtige medarbejdere. Du refererer til en af vores to vicedirektører.
Du bliver også en del af STARs meget velfungerende chefgruppe, hvor vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden med at nå vores mål.
Resultatskabende, motiverende og anerkendende kontorchef
Vi vil være en arbejdsplads med stor arbejdsglæde. Ud over at kunne levere resultater lægger vi derfor også vægt på, at du er en dygtig og motiverende leder.
Du lykkes bedst i rollen, hvis du har følgende kompetencer og færdigheder:
-
erfaring med at skabe udvikling, resultater og trivsel
-
kan sikre overblik og prioritering
-
er en anerkendende og motiverende leder
-
er god til at skabe relationer og stærke samarbejder
-
har gennemslagskraft og kan kommunikere klart om mål, forventninger og beslutninger
Vi forestiller os derudover, at du har en relevant akademisk uddannelse og ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. maj 2024.
Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand.
Dit daglige arbejdssted er i STARs hovedkontor i Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest tirsdag den 5. marts kl. 12.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 10 og 2. samtaler i uge 12. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Christine Schmitz på telefonnr. 30 93 46 93.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Bodil Neergaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 72 20 51 71.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist
05-03-2024
Stillingstype
Kontorchef
Arbejdssted
København
Hjemmeside
www.star.dk