Gem annonce

Kontor for Analyse og Kommunikation søger talstærk projektleder

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
01-11-2019

Har du lyst til at bidrage til at udvikle dagtilbud og uddannelser gennem data og analyser? Vil du gerne arbejde med, at politikudviklingen på ministeriets område bygger på viden og forskning? Trives du med varierede opgaver, hvor du både kan anvende dine analytiske og formidlingsmæssig kompetencer? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Analyse og Kommunikation i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vi søger en talstærk analytiker/projektleder, der har lyst til at arbejde med dagtilbud og uddannelser.

 

Om os

Kontor for Analyse og Kommunikation arbejder for at udvikle anvendelsen af viden og forskning i dagtilbud, skoler og uddannelser i tæt samarbejde med læringskonsulenter og forsknings- og vidensmiljøer. Ligesom vi arbejder med at understøtte politikudvikling på ministeriets område med viden og forskning. Kontoret er organiseret i et EMU-team og et vidensteam.

 

Du kommer til at indgå i vidensteamet med 15 dygtige kollegaer, der arbejder med blandt andet analyser, PISA, forsøgs- og udviklingsprogrammer, følgeforskning til folkeskole-, FGU-, EUD- og gymnasiereformerne og formidling af forskning.

 

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi sparrer og samarbejder om at løse vores opgaver, og hvor vi har det sjovt. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med medarbejdere i hele Børne- og Undervisningsministeriets koncern.

 

Om dit arbejdsområde

Vi har en stor portefølje af opgaver, så du får rig mulighed for at komme til at arbejde med mange forskellige projekter og analyser på dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsesområderne.

 

Som ny kollega vil du især komme til at beskæftige dig med at:

  • styre projekter og koordinere i forbindelse med evalueringer, undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter

  • samarbejde med ministeriets praksis- og læringskonsulenter om udvikling af deres fælles vidensgrundlag og udvikling af inspirations- og vejledningsmateriale til pædagogisk personale og ledelser.

  • udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale, gennemføre udbud og samarbejde med forsknings- og vidensmiljøer om opgaver med undersøgelser, analyser, evalueringer og udviklingsprojekter og -programmer

  • udarbejde ministersager, vidensbidrag og kommunikationstiltag i forbindelse med offentliggørelse af rapporter og analyser

 

Din profil

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (for eksempel cand.scient.pol., cand.polit., cand.scient.soc.). Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra den offentlige forvaltning, fra en forskningsinstitution eller et konsulentfirma.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • stærke metodiske kompetencer, herunder gerne erfaring med registerbaserede analyser og udvikling af undersøgelsesdesign og design af udviklingsprojekter og -programmer

  • viden om dagtilbuds- eller uddannelsesområdet, herunder understøttelse og udvikling af praksis igennem udvikling og udbredelse af forskningsresultater

  • gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan præsentere analyser på en forståelig og korrekt måde

  • en selvstændig, struktureret og omhyggelig arbejdsform med fokus på resultater

  • gode samarbejdsevner og gerne erfaringer med at arbejde projektbaseret

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. januar 2020.

 

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt. Du bliver som udgangspunkt ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Afhængig af din profil og dine kvalifikationer kan der være mulighed for at blive ansat som specialkonsulent.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Jon Jespersen på telefon 3392 5668 eller kontorchef Thomas Tarp Thorgaard på telefon 6045 6414.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest torsdag den 21. november 2019. Vi forventer at holde samtaler 26. og 27. november 2019.

 

Du vil skulle løse en caseopgave i forbindelse med ansættelsessamtalen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
01-11-2019
Udløber
21-11-2019
Kviknummer
LJA-77003303
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
01-11-2019
Ansøgningsfrist
21-11-2019
Kviknummer
LJA-77003303
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Projektledelse og styring
Beliggenhed
Gem annonce