Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulenter og specialkonsulenter til Center for Økonomi

Region Hovedstaden

Hillerød, Nordsjælland

Indrykket
04-08-2022

I Center for Økonomi arbejder vi for hospitalerne, borgerne og patienterne. Det handler om liv, og om at skabe de bedste rammer for vores sundhedsvæsen.

De seneste år med en verdensomspændende pandemi har understreget, at verden ikke står stille, og vi søger nu et antal medarbejdere til at indgå i Centerets centrale sekretariat og budgetenhed. Opgaverne er højt prioriterede, og fælles for stillingerne er, at du vil skulle arbejde med analyser, politiske sager og faglige beslutningsoplæg til centerledelsen og regionens direktion.

Vi søger erfarne og udviklingsorienterede medarbejdere. Du kan læse mere om stillingerne neden for.

Om os

Center for Økonomi står for regionens samlede økonomistyring en vigtig opgave med et regionsbudget på over 40 milliarder kroner. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 300 medarbejdere og mange forskellige fagligheder. Vi arbejder med systemudvikling og sundhedsdata til hospitalerne, og vi sikrer effektive og innovative indkøb på tværs af hospitaler og virksomheder.

Du bliver en del af en spændende udvikling, hvor vi i Center for Økonomi i de kommende år vil skulle understøtte omlægningen mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Ambitionen om at flere fremadrettet skal behandles hjemme ændrer den måde, vi leverer sundhedsydelser på, og vi vil i center for økonomi bl.a. skulle bidrage med data og analyser af vores styrings- og leverancekæder. Vores hospitaler står samtidig overfor en omfattende grøn omstilling, som i videst muligt omfang skal baseres på data, så vi kan planlægge og sikre, at de mest effektfulde initiativer sættes i værk.

Vi arbejder i Centeret med en lang række spændende udviklingsprojekter, som skal skabe bedre adgang til data og sætte fart på anvendelsen af ny teknologi, og vi arbejder med analyser og effektiviseringer i den samlede organisation.

Vi har gode muligheder for hjemmearbejde i Centeret, men lægger også vægt på, at vi ser hinanden fysisk på arbejdspladsen, så vi sikrer sparring og samarbejde. Du vil have mulighed for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen, hvis du ønsker det.

I Center for Økonomi har vi sat en ny retning, og defineret en række strategiske temaer, som betyder, at vi i endnu højere grad bestræber os på at arbejde proaktivt, datadrevet og analytisk. Vi tror på, at vi sammen kan skabe noget større og bedre, end vi kan hver for sig og at vi hver især har et ansvar for, at det sker.

Du kan læse mere om Center for Økonomi på vores hjemmeside.

Om stillingerne

De ledige stillinger er placeret i Centerets Sekretariat og i enheden Budget og Økonomistyring.

Sekretariatet (to stillinger)

Sekretariatet i Center for Økonomi består af 9 medarbejdere og en Sekretariatschef. Opgaverne rummer både klassiske sekretariatsfunktioner og tværgående opgaver ift. den overordnede strategiske udvikling af Centeret, herunder bl.a. koordinering af sager til det politiske niveau, kommunikation og projektledelse af større tværgående projekter. Vi har en høj faglighed, og samarbejder tæt om at løse de mange forskellige opgaver i Sekretariatet.

Vi har fået tilført ekstra ressourcer, og har derfor nu to ledige stillinger.

Konsulent med politisk flair 

Vi søger en konsulent til at styrke den politiske betjening i Center for Økonomi. Du vil skulle arbejde med kvalitetssikring af Centerets sager og have lyst til at sparre med og rådgive kolleger i Centeret om at skrive gode sager. Du skal være med til at styrke den interne koordinering om centerets sager til forretningsudvalget, og du vil indgå i regionens netværk for politisk betjening. Du vil også skulle bidrage i arbejdet med sager fra Rigsrevisionen, hvor vi i Sekretariatet varetager en koordinerende rolle for hele regionen.

Specialkonsulent til sekretariatsbetjening og projektledelse

Vi søger derudover en erfaren konsulent (specialkonsulent) til tværgående projektledelse. Aktuelt projektleder vi bl.a. indsatser på Dataområdet og et større projekt med nye uniformer og patienttøj. Du vil også skulle varetage sekretariatsbetjeningen af et tværgående netværk for Økonomi- og Planlægningschefer med deltagelse af Centerets direktør. Og du vil skulle bidrage til det politiske arbejde med den grønne omstilling af vores hospitaler på indkøbsområdet. Du vil bl.a. i efteråret skulle medvirke til at tilrettelægge en større temadrøftelse i Forretningsudvalget og Miljø- og Klimaudvalget.

Budget- og Økonomistyring (en stilling)

Budget- og Økonomistyring består af ca. 40 medarbejdere fordelt på 3 sektioner. Sammen løser vi opgaver inden for budget, regnskab og økonomistyring. Enheden har bl.a. ansvaret for proces og koordinering af regionens samlede budget og den løbende økonomiopfølgning. Som led i dette arbejder vi også med opgørelser og opfølgning på hospitalernes aktivitet. Herudover har vi ansvaret for forsikringsområdet samt formue- og gældspleje. Dertil udarbejdes analyser, der understøtter hospitaler og andre enheder i regionen med at udnytte ressourcer bedst muligt.

Medarbejder til koordinering af de politiske processer omkring budgetarbejdet

Vi søger en erfaren konsulent til vores budgetarbejde, hvor du bl.a. skal udarbejde beslutningsoplæg og forestå koordineringen i forbindelse med budgetprocessen og de stående udvalg. Derudover efterspørger vi i dig en kandidat med gode generalistkompetencer, som kan udarbejde indstillinger og notater til regionens ledelse på tværs af regionens opgaveområder. Dit arbejde sker i tæt samspil med gode kollegaer, dels inden for Center for Økonomi, dels i de øvrige koncerncentre. 

Om dig

Vi søger både nyuddannede og mere erfarne profiler. Det vil være en fordel, at du har interesse for og kendskab til sundhedsområdet. Det er afgørende, at du er proaktiv, samarbejdende og kommunikerende.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse fx cand.polit., cand.scient.pol., cand.adm., el.lign.
  • har interesse for og viden om regionens opgaveområder, herunder sundhed
  • har gode samarbejdsevner og en åben og imødekommende arbejdsform
  • er analytisk, og har forståelse for overordnede sammenhænge samtidig med, at du evner at gå i detaljen efter behov og i konstruktiv dialog med mange forskellige interessenter
  • har en skarp pen, og sætter en ære i at levere letforståelige sager af høj kvalitet
  • er initiativrig, kan sætte tværgående opgaver og processer i gang og følge dem til dørs i god dialog med vores samarbejdspartnere

For stillingen i Budget og Økonomistyring gælder, at du har kendskab til offentlig administration og organisation, samt at du er fortrolig med projektarbejde.

For stillingerne i Sekretariatet gælder, at det vil være en fordel, at du har et par års erfaring med sekretariatsbetjening i en politisk ledet organisation.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om fuldtidsstillinger, der ønskes besat 1. oktober 2022. Du vil blive ansat som konsulent eller specialkonsulent, afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Center for Økonomi har til huse på Regionsgården i Hillerød (Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød), men Centeret har også enheder og sektioner i Glostrup og København Ø. Der er gode muligheder for hjemmearbejde.

Ansøgningsprocedure

Du kan vælge at søge flere stillinger. Ønsker du at søge i enten Sekretariatet eller Budgetenheden bedes du angive det i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. august kl. 12. Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35.

Hvis du vil vide mere om stillingerne i Sekretariatet, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Signe Birck Müller, tlf. 9243 2740, eller Chefkonsulent Rikke Bøllingtoft Cruse, tlf. 5144 2594.

For yderligere information om stillingen i Budget- og Økonomistyring er du velkommen til at ringe til Budgetchef Jette Sylow Rasmussen tlf. 2119 3484.

Send din ansøgning og CV online via linket her på siden.

 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Hovedstaden

Adresse 1
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-08-2022
Udløber
18-08-2022
Kviknummer
LJA-83898026
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden

Adresse
Kongens Vænge 2
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-08-2022
Ansøgningsfrist
18-08-2022
Kviknummer
LJA-83898026
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Beliggenhed