Gem annonce

Konsulent til rekruttering og fastholdelse af medlemmer i Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-09-2020

Danmarks Lærerforening opruster sit arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer og vil derfor igangsætte en række initiativer, som skal styrke både medlemskommunikation, den service vi giver det enkelte medlem og involveringen af medlemmerne i foreningens arbejde. Vores hovedstyrelse har netop vedtaget en strategi, som skal foldes ud i en 3-årig indsats.

 

Som en del af denne indsats søger vi en dygtig og politisk tænkende konsulent, som sammen med de øvrige kolleger på tværs af sekretariatet kan være med til at udvikle nye ideer og skabe sammenhæng i de konkrete initiativer, der sættes i gang.

 

Som konsulent bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • At være tovholder på udarbejdelsen af den handleplan, der skal understøtte strategien

  • At komme med nye idéer og forslag, der kan styrke vores rekrutterings- og fastholdelsesindsats, og som kan understøtte arbejdet på både centralt niveau og i kredsene

  • At udarbejde beslutningsoplæg til det politiske system og at rådgive udvalg og hovedstyrelse om nye initiativer

  • At understøtte vidensdelingen i organisationen og at kunne tænke nyt i forhold til, hvordan vi får spredt gode erfaringer. 

 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation og kender kulturen i fagbevægelsen

  • har konkrete erfaringer med organisering af medlemmer og nye ideer til, hvordan Danmarks Lærerforening kan styrke sin rekrutterings- og fastholdelsesindsats

  • trives med at arbejde tæt sammen med andre fagligheder og bidrager til et godt samarbejde på tværs af afdelinger

  • har stærke relationelle kompetencer og er nysgerrig og anerkendende i din tilgang til andre

  • har politisk tæft og blik for, hvornår og hvordan du involverer den politiske ledelse i en sag.

 

Stillingen er forankret i afdelingen Organisation i Danmarks Lærerforening, hvor du bliver en del af et team, der arbejder med organisationsudvikling. Vi lægger vægt på faglig sparring, en åben og nysgerrig arbejdsform og på at involvere hinanden på tværs af afdelingens arbejdsområder.

 

Vi tilbyder

En arbejdsplads midt i hjertet af København, hvor du befinder dig i et udfordrende, afvekslende og selvledende arbejdsmiljø med højt til loftet, attraktive ansættelsesvilkår og rige muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne.

 

Kendetegnende for Danmarks Lærerforening er et engagement, der hviler på et fagligt stærkt fundament - og en god kollegial omgangstone.

 

Vilkår

Stillingen ønskes besat senest 1. december 2020 og er tidsbegrænset i 3 år. Du skal være indstillet på en del rejseaktivitet i hele landet. Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og konsulentklubben i sekretariatet. Lønindplacering sker efter det kommunale lønsystem ud fra kvalifikationer og erfaring.

 

I ansættelsen indgår en arbejdsgiverbetalt AP pensionsordning på 17,3 %. Arbejdstiden er tilrettelagt ud fra 37 timer ugentligt. Vi har 6 ugers ferie.

 

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte afdelingschef Katrine Orebo Pyndt på mail kop@dlf.org eller telefon 41 72 39 39 eller konsulent Anders Sund Pedersen på mail ansp@dlf.org eller telefon 33 69 64 15.

 

Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 6. oktober kl. 12.00.

 

Vi forventer at afholde første runde samtaler torsdag den 8. oktober og fredag den 9. oktober. Anden runde samtaler forventer vi at afholde mandag den 19. oktober og torsdag den 22. oktober.  

 

Fremtiden starter i skolen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Danmarks Lærerforening

Adresse
Vandkunsten 12
1467 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-09-2020
Udløber
06-10-2020
Kviknummer
LJA-81100173
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danmarks Lærerforening

Adresse
Vandkunsten 12
1467
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-09-2020
Ansøgningsfrist
06-10-2020
Kviknummer
LJA-81100173
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce