I Personalejura og Forhandling søger vi en ny kollega med interesse for og lyst til at yde rådgivning og vejledning om overenskomst- og arbejdstidsforhold, samt løse rådgivningsopgaver i forbindelse med forhandlinger med de faglige organisationer.
Vi er pt. 40 medarbejdere fordelt på tre teams, der varetager opgaver inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område. Du vil blive en del af forhandlerteamet, der primært beskæftiger sig med den kollektive arbejdsret.
Vi tilbyder en arbejdsplads, som prioriterer læring og kollegial sparring højt, et godt og til tider travlt arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor der samtidig er gode muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Om jobbet
-
På forhandlingsområdet skal du arbejde tæt sammen med dine kolleger om at varetage:
-
rådgivning og vejledning til kommunens forvaltninger og ledere om overenskomst- og arbejdstidsvilkår
-
forhandlinger om løn og arbejdstid for kommunens personale i samarbejde med forvaltningerne og de lokale ledere
-
rådgivning om større forhandlingsforløb om lokal- og forhåndsaftaler på institutions- og/eller forvaltningsniveau i tæt samarbejde med kommunens forvaltninger
-
forhandlinger af uenighedssager på vegne af kommunens forvaltninger og i samarbejde med KL
-
undervisningsopgaver vedr. overenskomstforhold, arbejdstidsregler og forhandling i øvrigt
-
øvrige ad hoc-opgaver, fx analyser inden for løn- og arbejdstidsområdet
Om dig
Vi forventer og lægger vægt på, at du:
-
har en relevant uddannelse på videregående niveau
-
er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
-
kan arbejde ansvarligt, effektivt og struktureret og samtidig formår at samarbejde og videndele på tværs
-
har interesse for og evt. kendskab til offentlige overenskomster og aftaler, gerne inden for det kommunale område
-
har evner til at yde rådgivning til kommunens ledere om overenskomstforhold og ansættelsesvilkår generelt
-
evner at varetage forhandlingsopgaver, fx om løn- og arbejdstidsvilkår
-
har mod på et job, hvor opgaverne er alsidige, spændende og hvor tempoet til tider kan være højt
Har du erfaring med de beskrevne opgaver fra tidligere job er det et plus, men ikke afgørende, da vi kan tilbyde oplæring, træning og faglig sparring i jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive aftalt ud fra principperne om lokal løndannelse.
For stillingen vil arbejdstiden som udgangspunkt være gennemsnitligt 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse vil være med virkning fra den 1. oktober 2019, gerne tidligere hvis muligt.
Nærmere oplysninger
Personalejura og Forhandling er en del af Koncernservice under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, og ligger på Borups Allé i København NV.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Claus Burchardt Petersen på 3366 4463/2169 2968 eller kontorchef Lotte Pedersen på 3366 5230.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis og evt. andet relevant materiale.
Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. august 2019
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 34 og 35.
Om Koncernservice
Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere alle administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Læs mere om os på www.koncernservice.kk.dk.