Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulent med teamleder ansvar til kontoret for Vand og Hav i departementet

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-11-2018

Har du ambitionerne til at prøve kræfter med faglig teamledelse på et komplekst område, hvor du dagligt skal arbejde med internationale opgaver med fokus på vand og hav? Brænder du for at udvikle både dig selv og dit team? Så har vi jobbet til dig. 

 

I kontoret for Vand og Hav arbejder vi med vand- og havmiljøet. Kerneopgaverne i kontoret er bl.a. at skabe klare beslutningsgrundlag for politiske beslutninger, betjening af miljø- og fødevareministeren, Folketinget, deltage i internationale forhandlinger samt udarbejde solide regelgrundlag og strategier. En stor del af vores arbejde er relateret til implementering af EU-direktiver, hvorfor det internationale arbejde er af væsentlig karakter for hele kontorets virke. 

 

Dit arbejde hos os 

Som leder af team "Internationalt vand og hav" får du en bred opgaveportefølje. Du har egne selvstændige opgaver, men en stor del af dit fokus er på teamledelse, sparring og kvalitetssikring i samarbejde med de ca. 4-5 AC-medarbejdere i dit team. 

 

Teamlederrollen i Vand og Hav omfatter bl.a.:

 

  • Sparring og kvalitetssikring af teamets leverancer, herunder afholdelse af teammøder, koordinering og videndeling

  • Understøttelse af teamets arbejdsform, der er baseret på individuel selvstændig og ansvarsfuld opgavevaretagelse, som de koordinerer med kollegaer i og uden for teamet

  • Ressourceplanlægning og prioritering af opgaver samt økonomistyring på tværs af kontoret

  • Bidrage til at udvikle, forankre og kommunikere strategier og politiske linjer i teamets sager

  • Tværgående koordination af opgaver i kontoret

  • Varetagelse af egne sager med ansvar for et eller flere af teamets faglige områder     

 

 

Der vil i alt være tre teamledere og to kontorchefer i kontoret. Du skal indgå aktivt i denne gruppe, hvor vi bl.a. fokuserer på videndeling og på solid forankring af koordinationen på tværs af kontoret, der rummer ca. 30 medarbejdere. 

 

Derudover forventer vi, at du sætter retning i sagerne og sætter dem ind en bredere politisk kontekst. Vi lægger vægt på, at du samarbejder godt med såvel dine kollegaer i departementet som i styrelserne, interessenter og andre ministerier. 

 

Din uddannelse og kompetencer 

Vi lægger vægt på, at du har:

 

  • En samfunds- eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse 

  • Lyst til og flair for faglig teamledelse 

  • Interesse for at arbejde med vand- og havmiljøet og gerne kendskab hertil 

  • Solid erfaring med EU-koordination, EU-beslutningsprocesser, tværministeriel koordination og ministerbetjening 

  • Stort overblik over og forståelse for den politiske kontekst 

  • Stærke samarbejdsevner, kan styre og drive komplekse processer og projekter og har bevist, at du selvstændigt kan skabe resultater 

  • Gode analytiske og formidlingsmæssige kompetencer herunder evner at skrive korte og præcise beslutningsoplæg 

  • Godt kendskab til relevante direktiver, navnlig vandramme og -havstrategidirektivet 

 

 

Vi tilbyder 

Et spændende job tæt på de øverste beslutningslag i ministeriet, hvor du får gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine personlige kompetencer. Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads med en stærk samarbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi lægger vægt på, at det er både lærerigt og sjovt at gå på arbejde. Du får en bred indsigt i arbejdet i ministeriet generelt, og særligt i kontorets arbejdsområder. 

 

Der vil være tjenesterejser knyttet til stillingen i et vist omfang. 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelse er som special- eller chefkonsulent i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Fødevareministeriets departement, Slotsholmsgade 12, København K.

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt. 

 

Er vi et godt match

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Nissen på tlf. 20 73 35 05 og høre mere om stillingen. 

 

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse senest tirsdag den 11. december 2018. 

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Del dette job

Kontakt
Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf
72543000
Kontakt
Slotsholmsgade 12
1216 København
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
29-11-2018
Udløber
11-12-2018
Kviknummer
LJA-68380125
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Miljø
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

Adresse
Slotsholmsgade 12
1216
København
Danmark
Tlf 72543000
Praktisk information
Oprettet
29-11-2018
Udløber
11-12-2018
Kviknummer
LJA-68380125
Jobtype
Fuldtid
Fag
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Miljø
Beliggenhed