Gem annonce

Konsulent med stærke økonomfaglige kompetencer til Team Energiø i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2021

Vil du være med til at etablere verdens første energiøer? Har du stærke økonomifaglige kompetencer og erfaring med samfunds- og projektøkonomiske analyser? Og brænder du for at arbejde i frontlinjen for en omkostningseffektiv grøn omstilling af Danmark og Europa sammen med fagligt dygtige kolleger? Så er denne stilling måske din.

 

Om jobbet

Regeringen har sat et visionært klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Det vil kræve gennemgribende forandringer af samfundet og stiller store krav til ministeriets arbejde. Et afgørende redskab til at nå målene er den fortsatte udbygning af vedvarende energi, herunder havvind. Der er derfor truffet beslutning om at etablere to energiøer, der skal

udbygge Danmarks position som verdensførende inden for havvind, og som på sigt skal kunne forsyne op mod 13 mio. danske og europæiske husstande med grøn strøm. Energiøerne bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr. I Team Energiø arbejder vi med at gøre den beslutning til virkelighed. Arbejdet er komplekst og går på tværs af mange fagligheder.

 

Du vil blive en del af et stærkt team, der bl.a. udarbejder økonomiske og energitekniske analysebidrag og bidrager med strategiske overvejelser om, hvordan Danmark med energiøerne kan bidrage til en omkostningseffektiv grøn omstilling af både det danske og europæiske energisystem.

 

Arbejdet som embedsmand i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er mangfoldigt og indeholder opgaver, der både er af politisk og faglig karakter. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af ansvar, indflydelse, engagerede kolleger og en aktuel dagsorden. Arbejdet med energiøerne har berøringsflader på tværs af ministeriets koncern og Slotsholmen og nyder stor politisk bevågenhed. Opgaveløsningen kræver en stor grad af selvstændighed, men også evne til at finde løsninger sammen med resten af teamet i departementet og Energistyrelsen. Du vil opleve et højt arbejdstempo og perioder med spidsbelastninger, men også mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og frihed under ansvar.

 

Om dig

Du har solid økonomfaglig indsigt, er analytisk stærk og kan gennemskue det væsentligste i en given sag. Du har flere års relevant erfaring og ønsker et job med mening, hvor du kan være med til at understøtte arbejdet med regeringens ambitiøse klimamål. Du befinder dig godt i en rådgiver-/ ekspertrolle for en minister med politiske målsætninger. Du er ansvarsfuld, faglig ambitiøs i opgaveløsningen og en holdspiller, der går til dit arbejde med engagement og højt humør.

 

Du skal desuden have forudsætningerne for og viljen til inden for relativ kort tid at tilegne dig viden om energiøens forretnings- og selskabsmodel, markedsrammer for transmissionsnettet på øen, risikodelingskontrakter mellem staten og havvindmølleopstillerne, potentialet og rammer for innovative aktiviteter fx Power-to-X faciliteter, mv.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med samfunds- og projektøkonomiske analyser, samt et skarpt strategisk øje, der kan gennemskue, hvordan forskellige tiltag og markedsrammer vil påvirke risiko- og incitamentsstrukturer for involverede aktører

  • Kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde på skrift og i tale

  • Har god politisk forståelse og gerne sans for politisk kommunikation

  • Arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt både alene og sammen med kolleger

  • Har gode samarbejdsevner også i relation til eksterne samarbejdspartnere

  • Har en relevant videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.merc., cand.polyt. el.lign. med et godt resultat

  • Har flere års relevant erfaring fx fra en politisk styret organisation eller det private erhvervsliv, fx konsulentbranchen

 

Kendskab til klima-, energi- og forsyningsområdet vil være en fordel, men er ikke et krav.

 

Vi tilbyder

  • Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds

  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder

  • Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau

  • Gode personlige udviklingsmuligheder

  • Dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod

  • God mulighed for at præge egne opgaver

 

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vi fokus på internationale og nationale karriereveje, og

derfor kan en ansættelse hos os på sigt føre til andre stillinger i og uden for koncernen. Klima, energi og

forsyning er områder med stor international bevågenhed.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til AC-overenskomsten. Du ansættes som special- eller chefkonsulent afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

 

Yderligere oplysninger

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef i Center for Grøn Omstilling, Andreas Da

Cunha-Bang 51 23 79 49 andda@kefm.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest

den 27.september. Vi forventer at holde samtaler løbende. Ansøgninger skal indsendes via linket på

ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Inden samtalen skal du være indstillet på at gennemføre et personprofil- og testforløb.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge

stillingen.

 

Om departementet

I departementet er vi 200 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø både i og udenfor arbejdstiden.

 

Om ministeriet

Ministeriet har en hovedopgave i at implementere de politisk fastsatte målsætninger på klima-, energi- og forsyningsområdet. I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forsyner vi det danske samfund med energi, værdi og viden. Vi arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for klima-, energi- og forsyningsområdet. Vores arbejdsfelt spænder bredt og dækker bl.a. energi og råstoffer, vand og affald, tele- og bredbåndsforbindelser, digitale kortlægninger af Danmark, viden om meteorologi og klimaforhold samt geologiske undersøgelser af den danske og grønlandske undergrund. Læs mere om ministeriet på www.kefm.dk.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2021
Udløber
27-09-2021
Kviknummer
LJA-82652079
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-09-2021
Ansøgningsfrist
27-09-2021
Kviknummer
LJA-82652079
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi
Beliggenhed
Gem annonce