Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulent med flair og interesse for forhandling, arbejdsgiverpolitik og kollektiv arbejdsret til Koncernservice

Københavns Kommune, Koncernservice

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-11-2022

I Personalejura og Forhandling søger vi en ny kollega med interesse for forhandling, arbejdsgiverpolitik og arbejdsret. Du kommer til at beskæftige dig med kollektive aftaler og overenskomster på det kommunale område. Du skal bl.a. rådgive og vejlede kommunens syv forvaltninger om løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstidsregler, samt løse rådgivningsopgaver og bistå ledere i forhandlinger med de faglige organisationer. Derudover kan du komme til at indgå i arbejdet med den lokale forberedelse og implementering af overenskomstforhandlingerne på det kommunale område, håndtering af politiske bestillinger, projektarbejde og lignende.

Vi er ca. 40 medarbejdere i kontoret fordelt på tre teams, der varetager opgaver inden for det ansættelsesretlige og overenskomstmæssige område. Du vil blive en del af forhandlerteamet, der primært beskæftiger sig med kollektiv arbejdsret. Du bliver en del af et kontor, som prioriterer læring og kollegial sparring højt og som har et godt og til tider travlt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor der samtidig er gode muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Om jobbet

Du skal arbejde tæt sammen med dine kollegaer om at varetage:

  • rådgivning og vejledning af kommunens forvaltninger og ledere om overenskomst- og arbejdstidsvilkår
  • forhandlinger om løn og arbejdstid for kommunens personale i samarbejde med forvaltningerne og de lokale ledere
  • rådgivning om større forhandlingsforløb om lokal- og forhåndsaftaler på institutions- og/eller forvaltningsniveau i tæt samarbejde med kommunens forvaltninger
  • forhandlinger af uenighedssager på vegne af kommunens forvaltninger og i samarbejde med KL, herunder deltage i sagsforberedelsen i sager, der går videre i det fagretlige system
  • undervisningsopgaver vedr. overenskomstforhold, arbejdstidsregler og forhandling i øvrigt
  • politikerbetjening, herunder besvarelse af politikerspørgsmål, udarbejdelse af notater, oplæg m.v. til drøftelse i kommunens forskellige fora, f.eks. HR-kredsen, det centrale samarbejdsorgan m.v.
  • øvrige ad hoc-opgaver, fx analyser inden for løn- og arbejdstidsområdet, deltagelse i udviklingsopgaver mv.

Om dig

Vi forventer og lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelse, fx cand.jur., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende inden for administration
  • er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarligt, effektivt og struktureret og samtidig formår at samarbejde og vidensdele på tværs
  • har interesse for og gerne kendskab til offentlige overenskomster og aftaler, evt. inden for det kommunale område
  • kan og har lyst til at yde rådgivning til kommunens ledere om overenskomstforhold og ansættelsesvilkår generelt
  • evner og gerne har erfaring med at varetage forhandlingsopgaver, fx om løn- og arbejdstidsvilkår
  • har mod på et job, hvor opgaverne er alsidige, spændende og hvor tempoet til tider kan være højt

Har du erfaring med de beskrevne opgaver fra tidligere job, fx hos en faglig organisation, arbejdsgiverorganisation eller en anden offentlig myndighed, er det et plus men ikke en forudsætning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med indplacering og vilkår afhængigt af din tidligere erfaring og kompetencer i øvrigt. Lønnen vil blive aftalt ud fra principperne om lokal løndannelse. For stillingen vil arbejdstiden som udgangspunkt være gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Tiltrædelse vil være med virkning fra den 1. februar 2023, eventuelt tidligere hvis muligt.

Nærmere oplysninger

Personalejura og Forhandling er en del af Koncernservice under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og er beliggende på adressen Borups Allé i København NV, lige ved Fuglebakken Station.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Claus Burchardt Petersen på 2169 2968 eller kontorchef Lotte Pedersen på 2917 0920.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV, eksamensbevis og evt. andet relevant materiale

Søg via linket senest søndag den 4. december 2022

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fra den 12. og 13. december 2022.

 

Koncernservice er en professionel serviceorganisation

I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
09-11-2022
Udløber
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84220495
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-11-2022
Ansøgningsfrist
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84220495
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed