Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Konsulent med flair for politik, tal og interessevaretagelse

Dansk Psykolog Forening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-11-2020

Kan du lave de økonomiske analyser, der åbner døre på Christiansborg, skaber resultater i forhandlings-lokalet og får den samfundsmæssige værdi af psykologi på forsiden af JP? Er du en erfaren interesse-varetager eller har du ambitioner om at blive det? Og brænder du for at bruge dine analytiske evner og din politiske tæft til at styrke den mentale sundhed i Danmark? Så er du måske den nye konsulent i ledelsesstaben i Dansk Psykolog Forening.

Psykologi skaber samfundsøkonomisk værdi

Dansk Psykolog Forenings vision er at sikre psykologers vilkår og kompetencer og arbejde for menneskers psykiske velfærd og trivsel. Den vision arbejder vi benhårdt på at realisere hver dag og nogle af vores vigtigste skyts er bundsolide data og skarpe analyser. Vi står allerede stærkt og har godt gennemslag i medierne, attraktive alliancepartnere og politisk bevågenhed. Men vi har brug for endnu mere analyse-kraft, for stadig flere danskere rammes af psykiske problemstillinger, og mental sundhed er en topprioritet i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Derfor leder vi efter en ny konsulent til foreningens ledelsesstab, der sammen med kollegerne i teamet og i tæt dialog med resten af sekretariatet kan understøtte og udvikle vores politiske, databaserede interessevaretagelse til gavn for medlemmerne og til gavn for samfundet.

Konkret bliver dine hovedopgaver at beregne de dynamiske effekter og samfundsøkonomiske gevinster af sundhedsinvesteringer relateret til psykologi og psykologers arbejde, designe og gennemføre analyser af danskernes mentale sundhed og analysere de rammebetingelser, som psykologer arbejder inden for i den offentlige eller private sektor eller som selvstændige. Parallelt hermed skal du understøtte udviklingen af foreningen ved bl.a. at bidrage til medlems-, markeds- og interessentanalyser, ligesom du kan se frem til at blive tovholder på forskellige indsatser i foreningens arbejdsprogram.

Talknuser, der kan tænke strategisk og betjene topledelsen

Du har en stærk samfundsøkonomisk faglighed fx som cand.scient.pol., sundhedsøkonom eller cand.polit. og har mindst 3-5 års erhvervserfaring. Ideelt kommer du fra en stilling, hvor du er vant til at kombinere datagenerering og solide, innovative analyser med samfundsnyttig interessevaretagelse og ledelse af mindre projekter. Samtidig skal du være god til at sekretariatsbetjene og rådgive topledelsen, for det er en kerneopgave og en kernekompetence i ledelsesstaben. Fx vil du skulle udarbejde indstillinger til bestyrelsen, sparre med kolleger om politiske udspil og tilrettelægge møder, processer mv. Uanset din baggrund skal du motiveres af at arbejde i en faglig organisation og trives i en hverdag, hvor vi skal kunne rykke hurtigt på de aktuelle dagsordener og samtidig stå 100 % på mål for vores tal og budskaber. Matcher du det, er der til gengæld masser af muligheder for udvikling og indflydelse.

Ledelsesstaben består af 14 dedikerede medarbejdere, der beskæftiger sig med interessevaretagelse, analyse, kommunikation, psykologi og ledelsesbetjening og arbejder tæt sammen i det daglige. Fælles for os er, at initiativ, overblik, høj faglighed og godt samarbejde er nøglen til succes. Du samarbejder også løbende med andre afdelinger og får bred kontakt til eksterne partnere og medlemmerne.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer fra kandidatstudiet til job@dp.dk senest den 9. december kl. 12. Har du spørgsmål, så ring til stabschef Brit Buchhave på tlf. 30 57 14 42.

Vi holder første samtalerunde den 14. december og anden samtalerunde den 17. december. Tiltrædelse den 1. februar eller snarest muligt. Arbejdsstedet er Psykologernes hus i Stockholmsgade på Østerbro.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Psykolog Forening

Adresse 1
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
26-11-2020
Udløber
09-12-2020
Kviknummer
LJA-81427236
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Psykolog Forening

Adresse
Stockholmsgade 27
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-11-2020
Ansøgningsfrist
09-12-2020
Kviknummer
LJA-81427236
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed