Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Komponent søger en student til økonomi- og styringsteamet

Komponent

Aarhus, Østjylland

Indrykket
25-03-2021

Besidder du stærke organisatoriske egenskaber og kunne du tænke dig at arbejde med at omsætte kommunalpolitiske dagsordner til praksisnær kompetenceudvikling? Søger du et kompetencegivende studiejob, hvor du får mulighed for at indgå aktivt i en moderne virksomhed? Og er du optaget af kommunaløkonomi og styring? Så er det måske dig, vi søger!

 

Hvem er vi?

Komponent er kommunernes nye udviklingscenter, hvor vi løser lærings- og konsulentopgaver på fuldt forretningsmæssige vilkår. Komponent har til formål at understøtte og udvikle kommunestyrets opgaveløsning til gavn for fællesskabet og borgerne samt være kommunernes og andre offentlige institutioners samarbejdspartner i forhold til styring, kvalitetsudvikling, ledelse, rekruttering og organisering. Komponent er etableret som en fusion mellem KLK, KL Ledelsespolitik og COK  Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Vi er ejet af de danske kommuner og har derfor en unik og opdateret viden om de mest aktuelle problemstillinger, kommunerne står overfor.

 

Komponent består på nuværende tidspunkt af ca. 80 medarbejdere og din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Skejby, Aarhus. Du kan finde mere information om Komponent på komponent.dk.

 

Dine arbejdsopgaver:

Du vil som student i økonomi- og styringsteamet både varetage drifts-, udviklings- og marketingsopgaver på vores kompetenceudviklingsforløb og skræddersyede kurser i kommunerne. Dette indebærer bl.a. drift og udvikling af kurser, projektkoordinering, herunder dialog med både undervisere og kursister samt skriftlig formidling.

 

Vi forventer, at du:

  • Har minimum to års anciennitet på en samfundsvidenskabelig uddannelse

  • Interesserer dig for offentlig økonomi og har en naturlig nysgerrighed for udviklingen i den kommunaløkonomiske styring

  • Har interesse for udvikling og læring i organisationer

  • Har lyst til at udvikle dig og løbende påtage dig mere ansvar

  • Er udadvendt og synes det er sjovt at bevæge dig i en vidensorganisation med netværk på kryds og tværs både internt og eksternt

  • Er struktureret, selvstændig og ambitiøs

  • Er fleksibel, initiativrig og engageret

  • Er villig til at udføre rutineopgaver, når det er nødvendigt

  • Besidder gode formidlingsevner, hvor du med styr på grammatikken og kommaregler kan formidle skriftligt i et klart og præcist sprog

 

Student i Komponent:

Som student i Komponent kommer du til at arbejde i et ambitiøst, dynamisk og projektorienteret miljø. For os er det vigtigt, at din teoretiske ballast fra studiet indgår som en del af dit daglige arbejde. På den måde går vi aktivt efter at skabe synergi mellem dit studie og dit job i Komponent.

Studenter i Komponent indgår som en naturlig del af konsulentteamet i afdelingen. Du deltager derfor på lige fod i afdelingens interne aktiviteter, der spænder over seminarer, møder og sociale aktiviteter.

 

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen ønskes besat fra 1. maj 2021, eller snarest herefter. Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt, men der forventes fleksibilitet ved spidsbelastninger, ligesom du vil kunne forvente fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Løn er i forhold til overenskomst. Din arbejdsplads bliver i Komponents lokaler i Skejby, Aarhus.

 

Ansøgning:

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning via Komponent.dk/job senest d. 18. april 2021 kl. 23.59. Vi forventer at afholde jobsamtaler d. 23. april.

 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rikke Grynderup Steffensen, rgs@komponent.dk, 8779 6382.

 

 

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Komponent

Adresse 1
Hedeager 5, 1. al
8200 Aarhus N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-03-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81873624
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Københavns Kommune - Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg

Politiets Efterretningstjeneste

Del dette job

Virksomhedsinformation

Komponent

Adresse
Hedeager 5, 1. al
8200
Aarhus N
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-03-2021
Ansøgningsfrist
18-04-2021
Kviknummer
LJA-81873624
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed