Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationspraktikant søges hos den grønne interesseorganisation SYNERGI

SYNERGI

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2022

Brænder du for politisk presse- og kommunikationsarbejde? Vil du arbejde med et område, som danskerne prioriterer højere end nogensinde før, og som fylder meget i mediernes spalter og på politikernes dagsorden? Så grib chancen for at komme med helt ind i maskinrummet hos en grøn interesseorganisation med vokseværk stiftet af nogle af Danmarks største virksomheder: Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

 

Du får fx erfaring med at:

  • skrive debatindlæg, pressemeddelelser og nyhedsartikler

  • udvikle SoMe-strategier og hjælpe med at drive vores aktiviteter på de sociale medier

  • udvikle kommunikationsstrategier og i det hele taget deltage aktivt i pressearbejdet

  • udarbejde indhold til nyhedsbreve og hjemmeside

  • udarbejde taler, planlægge og afholde events

  • researcharbejde ifm. udarbejdelse af artikler

 

Om dig

Du er i gang med en bachelor eller en kandidat på en kommunikationsfaglig eller anden relevant videregående uddannelse og har et ønske om at omsætte din teoretiske viden til praksis.

 

Du har næse for gode historier, er selvkørende og arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt. Du er en ordsmed, som er god til at skrive og kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde på både dansk og engelsk.

 

Det er en fordel, at du er interesseret i den grønne omstilling, og at du har erfaring med politik, kommunikation eller medier.

 

Vi forventer, at du har mod på at kaste dig ud i de mange opgaver i vores organisation, men sammen finder vi også ud af, hvad du især ønsker at dygtiggøre dig inden for. Under dit praktikforløb vil du få masser af sparring og feedback fra dine kolleger, så du får en stejl læringskurve.

 

Om os

SYNERGI blev etableret i foråret 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX og er en interesseorganisation, der arbejder for at reducere vores store energispild i bygninger og i industrien. Målet er at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den billigst mulige måde, skabe bedre og sundere boliger for danskerne og fortsat sikre og udbygge den grønne danske vækst, eksport og beskæftigelse.

 

Du kan læse mere om SYNERGI på www.synergiorg.dk.

 

Praktisk

Vi lægger stor vægt på at indrette et praktikforløb, der matcher dine forventninger, kompetencer og faglige interesser. Praktikken vil foregå som et læringsforløb, hvor du gennem et tæt samarbejde og løbende samtaler med både direktør og praktikantvejleder fastsætter mål for udviklingen af dine kompetencer. Der vil desuden være mulighed for at deltage i besøg hos SYNERGIs medlemsvirksomheder, relevante konferencer, mv.

 

Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis du fx sideløbende skal følge et fag eller skrive en opgave i forbindelse med din uddannelse. Praktikken løber som udgangspunkt fra 1. februar og seks måneder frem. Stillingen er i udgangspunktet ikke lønnet, men du kan modtage en månedlig erkendtlighed på 3.000 kr. og har gratis kantineordning i hele perioden. Det kan være muligt at få løn, hvis ikke du modtager SU i praktikforløbet.

 

Send din ansøgning

Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en ansøgning og CV til job@synergiorg.dk

 

Deadline er tirsdag den 8. november, men vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag!

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Andreas Müller på tlf. +45 30 66 77 84 eller am@synergiorg.dk.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

SYNERGI

Adresse 1
Vesterbrogade 1C, 5. sal
1620 København V
Danmark
Adresse 2
Vesterbrogade 1L, 2. sal
1620 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2022
Udløber
08-11-2022
Kviknummer
LJA-84025062
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

SYNERGI

Adresse
Vesterbrogade 1L, 2. sal
1620
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-09-2022
Ansøgningsfrist
08-11-2022
Kviknummer
LJA-84025062
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Forskning og undervisning, Kommunikation og medier, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed