Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikationsmedarbejder

Rigsarkivet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-08-2020

Ansøgningsfrist: 21-08-2020

 

Strategisk Kommunikationsmedarbejder med digital bredde

 

Kan du kommunikere levende på tværs af kanaler og skabe engagement om bevaring af data med både et strategisk og brugerorienteret afsæt? Og er du lige så hjemmevant i journalistens værktøjskasse som i webkommunikation og SoMe? Så er det givetvis dig, vi leder efter til en nyoprettet stilling i Rigsarkivets kommunikationsteam.

 

Om Rigsarkivet

Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Vi indsamler, bevarer og formidler næsten 1000 års dokumentation om samfundet, både i digital og analog form. Vi er et af de førende arkiver i Europa inden for digital samfundsdokumentation. Vores strategi sætter fokus på at få Rigsarkivets meget store datamængder til at skabe endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

 

Om stillingen og Rigsarkivets kommunikation

Pr. 15. september 2020 eller snarest derefter er en stilling som Kommunikationsmedarbejder ledig i Rigsarkivets Ledelsessekretariat i Rigsarkivets afdeling i København. Du bliver en del af vores kommunikationsteam, der kommer til at bestå af seks web- og kommunikationsfolk, heraf to studentermedhjælpere. 

 

Rigsarkivets kommunikationsteam har ansvar for: 

  • PR og medie- og andre strategiske samarbejder

  • Redaktion af Rigsarkivets hjemmesider og sociale medier

  • Drift og udvikling af Rigsarkivets hjemmesider

  • Rigsarkivets visuelle identitet

  • Rådgivning og sparring med fagkolleger vedr. kommunikation, web og presse 

Om opgaverne

Stillingen som Kommunikationsmedarbejder er nyoprettet, og du vil få mulighed for at være med til at definere dine opgaver efter dine specifikke kompetencer. Teamets fokus er i den kommende tid på at lave ny hjemmeside, ny kommunikationsstrategi og ny visuel identitet samt at konsolidere teamet og arbejdsgange i vores nye organisation. Vi står således i en forandringsproces med ambitiøse mål om at styrke og professionalisere Rigsarkivets kommunikation og digitale tilstedeværelse, samt at sikre sammenhæng i vore visuel identitet/tonalitet og Rigsarkivets konkrete kommunikationsindsatser. Samtidig skal hverdagens driftsopgaver også løftes i flok.

 

I samarbejde med teamet bliver dine opgaver bl.a. at:

  • Opsøge, udvælge og udfolde historier og resultater i samarbejde med Rigsarkivets faglige enheder

  • Producere, publicere og monitorere indhold på hjemmesider og sociale medier (fx nyheder, nyhedsbreve og andre tekster, visuelt og grafisk indhold og webfilm)

  • Bidrage til den daglige drift og udvikling af vore hjemmesider med et professionelt øje for brugervenlighed og digital kvalitet (UX/UI, webtilgængelighed, SEO, osv.) Bidrage med at håndtere presseindsatser og tv-samarbejde  

Dine kvalifikationer

Du har en kandidatgrad med speciale inden for kommunikation, journalistik, webkommunikation eller lignende og har minimum nogle års praktisk erfaring. Du er idérig og tager dig samtidig gerne af mere rutineprægede driftsopgaver. Du samarbejder lige godt med direktøren, forskeren og IT-udvikleren. Stillingen kræver gode samarbejdsevner. Og så er du nysgerrig på arkivverdenen og kan godt se den store mening med at sætte Danmarks fælles hukommelse i spil på nye måder.

 

Vi forudsætter, at du har erfaring med:

  • Strategisk kommunikation fx fra en institution i den offentlige forvaltning

  • Kommunikation på tværs af digitale platforme, herunder webkommunikation og

  • indholdsproduktion og monitorering på sociale medier 

Det er en fordel, hvis du også har kendskab til:

  • Annoncering på Facebook og LinkedIn

  • Pressearbejde og rådgivning

  • SEO (herunder SEO optimering af tekster) og Google Analytics 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Der kan forhandles et pensionsgivende tillæg afhængig af kvalifikationer.

 

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentlig med fleksible komme-gå-tider, så privat- og arbejdsliv hænger sammen.

 

Vi indhenter straffeattest.

 

Ansøgning og proces

Du søger stillingen via www.sa.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Ansøg via link nederst på denne side.

 

Ansøgningen skal indeholde CV og dokumentation for relevant uddannelse og faglige kvalifikationer. Ansøgning med bilag skal være fremme senest den 21. august 2020.

 

Der afholdes samtaler i uge 35. Forud for samtalerne fremsender vi en case, der kræver 2-3 timers forberedelse.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef Martin Bork via mb@sa.dk eller tlf. 41 71 73 63. Du kan læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk.

 

 

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Rigsarkivet er en styrelse og institution under Kulturministeriet, der har til formål at sikre bevaringen af arkivalier til brug for fremtidig forskning, at stille arkivalier til rådighed for myndigheder og publikum samt at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater. Rigsarkivet har ca. 225 medarbejdere fordelt på 5 adresser; to i Jylland, en på Fyn og to i København.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigsarkivet

Adresse 1
Rigsdagsgården 9
1218 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
07-08-2020
Udløber
21-08-2020
Kviknummer
LJA-80819255
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigsarkivet

Adresse
Rigsdagsgården 9
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-08-2020
Ansøgningsfrist
21-08-2020
Kviknummer
LJA-80819255
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed