Center for Skole og Dagtilbud (CSD) søger en ambitiøs og fagligt stærk pædagogisk flyver 32-34 timer ugentlig til at udvikle, understøtte og implementere pædagogiske indsatser og inkluderende læringsmiljøer på dagtilbudsområdet i Egedal Kommune.
Stillingen er som udgangspunkt et 3 årigt vikariat med mulighed for 1 års forlængelse, da vores nuværende dygtige pædagogiske flyver skal udstationeres med sin familie.
Som pædagogisk flyver er du ansat med reference til afdelingslederen og indgår som en del af CSDs konsulent-team sammen med bl.a. to andre pædagoguddannet flyvere, to pædagogiske konsulenter samt konsulenter inden for skoleområdet.
Om arbejdsopgaverne.
Som pædagogisk flyver i CSD kan dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:
- at yde konsultativ sparring og vejledning til ledere og pædagogisk personale henblik på at sikre, at alle børn har deltagelsesmuligheder i de almene pædagogiske miljøer
- at understøtte og facilitere forandringsprocesser i dagtilbud med afsæt i solid pædagogisk praksiserfaring
- at igangsætte, implementere og evaluere kommunalt besluttede udviklingsprojekter i dagtilbuddene
- at understøtte (tvær)professionel samarbejde i institutionen eller på tværs af enheder/afdelinger
- at medvirke til at finde nye veje ved at kigge på flere perspektiver og handlemuligheder
- forskellige ad hoc opgaver
Generelt lægger vi vægt på, at du:
- er pædagoguddannet- og gerne har en relevant efter- eller videreuddannelse
- har nogle års praksiserfaring inden for 0-6 års området og gerne erfaring med vejledning af kolleger eller lign.
- kan forholde dig analytisk og reflekterende til nyeste forskning på området og omsætte det til praksis
- har kendskab til den styrkede læreplan og evalueringen af denne
- har kendskab til og erfaring med den specialpædagogiske værktøjskasse
- trives med at være tilstede i praksis ude i institutionerne og samtidig kan begå dig på rådhuset
- kan skabe følgeskab og vejlede i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
- har et ressource- og helhedsorienteret børnesyn med afsæt i systemisk tænkning.
- kan fungere som samarbejds- og sparringspartner på tværs af faggrupper og ledelseslag
- kan koordinere, prioritere og tilrettelægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid i en omskiftelig hverdag
- har kørekort.
Om os
I Center for Skole og Dagtilbud understøtter vi udvikling på 0-16 års området. Vi er det største fagcenter i Egedal Kommune med 1.500 medarbejdere og 90 ledere fordelt på følgende områder: dagtilbud 0-6 år, folkeskole og SFO, ungdomsskolen Ung Egedal, klubberne Klub Egedal, PPR, sundhedstjenesten og tandplejen.
Vores ambition er, at alle børn får de bedste betingelser for at gennemføre en ungdomsuddannelse uanset deres baggrund og forudsætninger, og vi vil være kendt for at skabe optimale rammer for, at børn lærer og trives.
Som medarbejder hos os får du:
- en spændende og ambitiøs arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er et fælles fokus på kvalitet i opgaveløsningen
- let adgang til sparring blandt dygtige kolleger og ledelse samt mulighed for at sætte dit præg på et konsulentteam i udvikling
- mulighed for personlig og faglig udvikling du vil bl.a. blive tilbudt en uddannelse i ICDP
- mulighed for kantineordning
- træningsfaciliteter og sundhedsordning
- løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marlene Skou Jørgensen på telefon 72 59 66 50.
Der er ansøgningsfrist den 26. juni 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. juni.
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Egedal er en kommune, hvor hverdag og fællesskab er i bevægelse. Her kan man leve og bo midti grøn natur i et af vores 17 aktive lokalsamfund. Egedal Kommune er en del af GreaterCopenhagen, som skaber vækst og udvikling i hovedstadsområdet.
Læs mere om os på www.EgedalKommune.dk
Jobkategori
Administration & sagsbehandling
Stillingskategori
Administration og IT i øvrigt
Arbejdsstedets adresse
Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke
Ansættelsesvilkår
Vikariat
Arbejdstid
Deltid over 21 timer
Kontaktperson
Marlene Skou Jørgensen
Telefon
7259 6650
Frist
26. juni 2022
Tiltrædelse
01.08.2022