Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Københavns Universitet søger jurist med IPR- og forhandlingserfaring (genopslag)

Københavns Universitet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-09-2020

Københavns Universitets Tech Trans Kontor ved Forskning & Innovation søger en IPR-jurist, der skal indgå i kontorets jurist-team (på 7 medarbejdere) med ansættelsesstart 1. januar 2021 eller snarest muligt. Tech Trans Kontoret, der består af knap 20 medarbejdere, varetager aftaleindgåelse med erhvervslivet og andre eksterne parter på vegne af universitetet (licensaftaler, kontrakter, forskningssamarbejdsaftaler, m.v.) og i et tæt samarbejde med universitetets forskere.

Kontoret indgår ca. 1.200 forskningsaftaler og +30 kommercielle aftaler om året.

Du kan læse mere om Tech Trans Kontoret på vores hjemmeside: www.fi.ku.dk.

Dine kerneopgaver:

  • forhandling og udarbejdelse af forskningssamarbejdsaftaler, databehandleraftaler og licensaftaler med virksomheder og andre samarbejdspartnere;

  • juridisk rådgivning til universitetets forskningsmiljøer om IPR og IPR-relaterede områder;

  • deltagelse i formidlingsaktiviteter og kurser om IPR i forskningsmiljøerne.

 

Vi søger en kollega som:

  • er cand. jur. eller cand. merc. jur.;

  • har et solidt kendskab til aftale- og immaterialret;

  • har erfaring med indgåelse af forskellige former for rettighedsaftaler;

  • har erfaring med forhandling af kommercielle aftaler;

  • kan jonglere med mange opgaver på samme tid uden at miste overblikket;

  • har kendskab til universiteternes rammevilkår på området for teknologioverførsel og virksomhedssamarbejder;

  • skriver og taler engelsk på forhandlingsniveau.

 

Vi tilbyder:

  • en dynamisk og fleksibel arbejdsplads

  • spændende og alsidige opgaver og gode kolleger

  • tæt kontakt med universitetets forskere samt med eksterne samarbejdspartnere

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og AC med indplacering som specialkonsulent. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Karen Laigaard (2875 7054, kala@adm.ku.dk).

Send os din ansøgning og andre relevante dokumenter senest fredag den 30. oktober 2020. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 45/46.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 30-10-2020

Ansættelsesdato: 01-01-2021

Afdeling/Sted: Forskning & Innovation


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Universitet

København
Danmark
Tlf
+45 35 33 28 28
Praktisk information
Oprettet
30-09-2020
Udløber
30-10-2020
Kviknummer
LJA-81215209
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Universitet

Tlf: +45 35 33 28 28
Praktisk information
Indrykket
30-09-2020
Ansøgningsfrist
30-10-2020
Kviknummer
LJA-81215209
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed