Gem annonce

Knivskarp økonomichef til Sundheds- og Ældreministeriets departementets koncernøkonomi

Sundheds- og Ældreministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-09-2020

Vil du være ansvarlig for det økonomiske fundament for politikudvikling i Sundheds- og Ældreministeriet? Er du klar til et alsidigt job med fokus på både sikker drift og konstruktive løsninger i et travlt og dynamisk ministerium med løbende politiske forhandlinger om sundhedsvæsnets mangeartede udfordringer?

Om os

I Sundheds- og Ældreministeriet er vi med til at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen, og for at fremme danskernes sundhed og forebygge sygdomme. Vi understøtter indsatser på både sundheds- og ældreområdet, og vi styrker rammerne for et stærkt nært og sammenhængende sundhedsvæsen i Danmark.

Dit ansvar

Du får ansvaret for ministeriets driftsområde, der omfatter udgiftsopfølgning, økonomistyring samt mål- og resultatstyring i forhold til koncernens mange institutioner. Du får ansvaret for, at kontoret sætter og følger op på de økonomiske rammer for koncernen og for udarbejdelsen af koncernens finanslovsbidrag. Herudover får du ansvaret for ministerområdets tilskudsforvaltning.

Koncernøkonomi bidrager til økonomisiden i de mange politiske forhandlinger, der er på sundhedsområdet, ligesom kontoret spiller en væsentlig rolle i finanslovsforhandlingerne og økonomiforhandlinger med regioner og kommuner. Endelig gennemfører kontoret koncernens DUT-forhandlinger med KL og Danske Regioner i samarbejde med departementets andre kontorer.

Du får det overordnede ansvar for ministerområdets regnskab og har derfor et tæt samarbejde med Koncernregnskab, der er placeret i Sundhedsstyrelsen Herudover er der et tæt samarbejde med Koncern-HR. På den måde har kontoret en væsentlig rolle i forhold til udfordringer i de enkelte institutioner samt på tværs af koncernen.

Koncernøkonomi varetager ligeledes den koordinerende funktion i relation til Rigsrevisionen.

Der er således tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor du skal have blik for relationelle, økonomiske og faglige balancer i hele koncernen.

Du vil med et stort ledelsesrum referere til afdelingschefen for strukturel sundhed, og indgå i chefgruppen i departementet.

Din ledelsesstil

Som chef sætter du retning og leverer resultater i samarbejde med resten af departementet og koncernen. Du er visionær, strategisk og analytisk stærk samtidig med, at du har blik for kvaliteten i det enkelte produkt. I forhold til medarbejderne arbejder du tillidsbaseret og evner at udvikle dem. Du sætter personaleledelse højt og formår at udøve synlig og troværdig ledelse.

Din uddannelse og erfaring

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende, med relevant erfaring fra en politisk styret organisation, solid indsigt i finanslovens processer, bevillingsregler, offentlig administration og gerne med ledelseserfaring i en økonomistyringssammenhæng.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • kan operere selvstændigt, og samtidig skabe tillidsbaserede samarbejdsrelationer

  • kan opnå resultater ved dialog med mange og stærke interessenter

  • har gennemslagskraft og kan prioritere, træffe beslutninger og skabe holdbare resultater

  • trives i et dynamisk miljø præget af højt tempo, stor faglighed og udfordrende opgaver.

 

Koncernøkonomi er et travlt kontor med omskiftelige opgaver i relation til hele koncernen. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel og i stand til at holde mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket og at du ser en positiv opgave i at bidrage til at finde brugbare løsninger på sundhedspolitiske udfordringer inden for begrænsede økonomiske rammer og med korte deadlines.

Om ansættelsen

Ansættelse sker som kontorchef i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1/lønramme 37. Ansættelsen sker som udgangspunkt i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef Katrine Ring på 72269528 eller HR-partner Lars Lidang Krøyer på 32688659.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Der vil blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringen.

Sundheds- og Ældreministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundheds- og Ældreministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-09-2020
Udløber
04-10-2020
Kviknummer
LJA-81080505
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundheds- og Ældreministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-09-2020
Ansøgningsfrist
04-10-2020
Kviknummer
LJA-81080505
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce