Interesserer du dig for kulturpolitik, idræts- og fritidsområdet, erhvervspolitik eller FNs Verdensmål? Vil du blive klogere på det danske kommunestyre? Og har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en af landets største interesseorganisationer? Så er du måske vores nye praktikant.
KL er interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KLs formål at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.
Arbejdsopgaver
I KLs Kultur- og Erhvervsteam arbejder vi med kulturpolitik, idræts- og fritidsområdet, erhvervspolitik og klimasamarbejde mellem kommuner og erhvervslivet. Klima er et tværgående tema på alle fagområder, og det vil også komme til at fylde i din opgaveportefølje.
Dine arbejdsopgaver vil afspejle konsulenternes daglige arbejde og omfatter blandt andet:
- Bidrage til notater, research og præsentationer
- Udarbejdelse af fx analyser eller publikationer
- Møder med eksterne samarbejdspartnere
- Medlemsaktiviteter såsom netværksarrangementer, konferencer og webinarer
- Kommunikationsopgaver såsom debatindlæg og nyheder
I efteråret 2022 kommer vi bl.a. til at være optaget af at planlægge og afvikle vores Erhvervs- og Turismekonference; udarbejde og bearbejde vores årlige survey om kommunernes arbejde med FNs Verdensmål; afvikle flere forskellige netværksarrangementer; gennemføre kursus på det folkeoplysende område og derudover interessevaretage og være i dialog med kommunerne og KLs politiske udvalg.
Dine arbejdsopgaver tilrettelægges i høj grad efter dine kompetencer, interesser og dit mod på at lære. Uanset kompetenceområde, vil du få indblik i KLs strategiske interessevaretagelse i forhold til Folketinget, statslige myndigheder samt øvrige interessenter på forskellige politiske områder samt rig mulighed for at deltage i større projekter sammen med konsulenterne i KL. Derudover vil du få kendskab til kommunernes arbejde for udvikling og stærke lokalsamfund i hele Danmark.
Din profil
Vi søger en ambitiøs praktikant med en levende interesse for samfundet. Din studiebaggrund kunne eksempelvis være geografi, idræt, kultur, statskundskab, kommunikation eller noget helt sjette - det vigtigste er, at du er motiveret for at lære og er engageret i samfundet omkring dig.
Vi forventer, at
- Du har eller har lyst til at oparbejde en god politisk forståelse
- Du interesserer dig for aktuelle samfundsmæssige spørgsmål, fx grøn omstilling, landdistriktsudvikling, Verdensmål, klima og kultur- og fritidslivets betydning.
- Du har mod på et travlt arbejdsmiljø og kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp, når der er brug for det.
- Du skriver som en drøm og/eller har erfaring med analysearbejde af forskellig karakter
De forskelligartede opgaver gør, at du har mulighed for at udvikle en bred vifte af kompetencer gennem din praktik. Samtidig er vi i centeret rummelige og værdsætter nye, innovative input, hvilket vi håber du kan bidrage med.
Om os
KL er en interesseorganisation med stor politisk gennemslagskraft og indflydelse på samfundsudviklingen. Kultur og Erhvervsteamet består af 6 konsulenter og 4 studentermedhjælpere. Konsulenterne har hver deres primære arbejdsområde, men vi arbejder tæt sammen og har ugentlige teammøder med vidensdeling og sparring. Vi deler vores hverdag med 45 gode kollegaer i Center for Klima og Erhverv, som er et dynamisk center, hvor den politiske dagsorden hele tiden er omdrejningspunktet. Som praktikant vil du desuden blive en del af et velfungerende studenter- og praktikantnetværk med mere end 50 unge kolleger, hvor du har mulighed for både at socialisere og netværke. Vi har til huse midt i København i en moderne bygning.
Det praktiske
Stillingen løber fra august/september 2022 til december 2022/januar 2023. Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men kan tilrettelægges, så det passer til de krav, dit studie stiller. Det er et krav, at du er aktiv studerende. Praktikantstillingen er ulønnet, men kan meritoverføres.
Der vil være mulighed for efterfølgende at samarbejde om anvendelse af data til dit speciale, hvis det er relevant.
Samtalerne vil hovedsageligt foregå via Microsoft Teams med mulighed for en fysisk samtale i KL-Huset på Islands Brygge.
KL opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Søg stillingen
Ansøgningsfrist
29-05-2022
Arbejdstid
37 timer
Kategori
Praktikant
Hjemmeside
www.kl.dk/Om-KL/
Kontakt
Maj Lindberg Hansen
E-mail
3370 3717