Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kickstart din karriere som Transfer Pricing-graduate i Store Selskaber

Skattestyrelsen

Herning, Vestjylland

Hjørring, Nordjylland

København, Storkøbenhavn

Odense, Fyn

Østjylland

Indrykket
09-04-2021

Skat er ikke enkelt derfor har vi brug for dig. Brænder du for at arbejde med multinationale koncerners internationale skatteforhold? Er du god til at gennemskue komplekse strukturer, og har du flair for revision, international selskabsskatteret eller økonomi? Drømmer du om at blive en af Danmarks allerbedste transfer pricing-eksperter? Så start din karriere med et 2-årigt graduate-forløb hos os, hvor du efterfølgende bliver fastansat.

 

Vil du skabe din egen karrierevej, mens du gør en forskel?

Koncernintern samhandel udgør i dag mere end 70 % af verdenshandlen. Du kan være med til at sikre, at der prisfastsættes korrekt, for dermed at sikre det danske skattegrundlag.

 

Skattestyrelsen, Store Selskaber tilbyder dig en unik mulighed for at starte din karriere som graduate, og dermed få en bred viden indenfor transfer pricing og international selskabsskat. Har du lige afsluttet eller er tæt på at afslutte en relevant uddannelse, og brænder du for at komme til at arbejde med komplekse internationale skatteproblemstillinger, så er graduate-forløbet i Skattestyrelsen måske noget for dig.

 

Der vil være mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af dine interesser og faglige styrker. I det 2-årige forløb vil du fx komme til at arbejde med:

  • prisfastsættelse af varer, tjenesteydelser, finansielle transaktioner og immaterielle aktiver

  • forhandling med andre landes skattemyndigheder omkring ophævelse af dobbeltbeskatning, herunder Mutual Agreement Procedure (MAP) eller Advance Pricing Agreements (APA)

  • dataanalyse af internationale skatteforhold.

 

Er det dig vi leder efter?

Du afslutter din kandidatuddannelse senest den 1. august 2021 eller har afsluttet den inden for de seneste år. Du er fx uddannet cand.merc.jur, cand.merc.aud, cand.merc.fir, cand.jur, cand.polit, cand.oecon eller lignende. Hvilken kandidatuddannelse er ikke så afgørende, så længe du kan redegøre for, hvordan din uddannelse, interesse og/eller erfaring er relevant for graduate-stillingen.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en god talforståelse og analytiske evner

  • kan formidle klart og præcist på skrift med fokus på modtageren, både på dansk og engelsk

  • har evnen og lysten til at sætte dig ind i et globalt skatteområde under konstant udvikling

  • kan arbejde struktureret samt skabe overblik over komplekse problemstillinger

  • er en teamplayer og samtidig kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvaret for egne opgaver

  • deltager aktivt i sparring med kollegaer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

 

Bliv en del af teamet

Du kan se frem til at blive en del af en transfer pricing-enhed præget af en uformel omgangstone og med god mulighed for indflydelse på retning og arbejdsopgaver. Dine kollegaer har forskellige baggrunde og anciennitet, men er alle fagligt dygtige og engagerede, og du kommer til at arbejde sammen med hele teamet. Der er et godt socialt miljø, hvor der er plads til faglig udvikling samtidig med at have det sjovt.

 

I graduate-forløbet tilbyder vi følgende:

  • et faseopdelt forløb bestående af praktisk læring i enhederne og et skræddersyet kursusforløb, der er tilrettelagt, så du sideløbende kan arbejde med teori i praksis

  • en struktureret indføring i transfer pricing-revision, dataanalyse, international selskabsskatteret, ophævelse af dobbeltbeskatning og værdiansættelse

  • mulighed for kortere praktikophold i andre enheder i andre dele af Store Selskaber

  • et graduate-hold som du kan sparre med om opgaveløsning og kompetenceudvikling, og som kan give dig et fagligt og socialt netværk i Skattestyrelsen bl.a. gennem graduate-events og kurser

  • en mentor i form af en erfaren kollega, som du i fortrolighed kan søge råd og vejledning hos.

 

Dine muligheder efter endt graduate-forløb

Graduate-forløbet starter den 1. september 2021. Efter graduate-forløbet på de 2 år bliver du fast tilknyttet i den transfer pricing-enhed, hvor du og Skattestyrelsen mener, at du kan gøre bedst brug af dine kompetencer. Her vil du videreudvikle din faglighed for at løse både nuværende og fremtidige opgaver i enheden.

 

Afdelingen Store Selskaber, som alle transfer pricing-enheder er en del af, er organisatorisk placeret under fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen. I Store Selskaber arbejder vi med de ca. 10.000 største selskaber i Danmark. På transfer pricing-området har vi ansvaret for, at alle koncernforbundne selskaber handler i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved samhandel inden for koncernen.

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbeviser eller udskrift af karakterer på igangværende studie bedes sendt via linket Søg stillingen senest mandag den 10. maj 2021. Vi indkalder løbende til samtaler i både Aarhus, Odense og København. De lokale funktionsledere og kontorchefer samt koordinatorer vil deltage i samtalerne. Forbered dig på, at samtalen kan foregå via Teams på grund af denne nuværende Covid-19 situation.

 

Har du spørgsmål til graduate-forløbet, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Niels Jensen på telefon 72 37 55 10 (København), Funktionsleder Charlotte Jane Hansen på telefon 72 38 37 96 (Odense) eller Funktionsleder Henrik Juhl på telefon 72 38 41 69 (Aarhus, Herning og Hjørring).

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Store Selskaber er i øjeblikket repræsenteret i Herning, Hjørring, København, Odense, Aarhus. Du bliver tilknyttet en af følgende adresser:

 

Brændgårdvej 10, 7400 Herning

 

Parallelvej 11, 9800 Hjørring

 

Hannemanns Alle 25, 2300 København S

 

Lerchesgade 35, 5000 Odense C

 

Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg

 

Præcisér gerne ved din ansøgning, hvor du ønsker at være tilknyttet.

 

Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

 

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

 

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk    

 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Stillings-ID

141536

 

Ansøgningsfrist

10-05-2021

 

Arbejdssted

Brændgårdvej 10, 7400 Herning - Parallelvej 11, 9800 Hjørring - Hannemanns Alle 25, 2300 København S - Lerchesgade 35, 5000 Odense C - Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg

 

Kontaktperson

Henrik Juhl

Funktionsleder

72384169

 

Charlotte Jane Hansen

72 38 37 96

 

Niels Jensen

konst. kontorchef

72375510

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skattestyrelsen

Danmark
Adresse 2
NULL
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-04-2021
Udløber
10-05-2021
Kviknummer
LJA-81937915
Jobtype
Graduate stillinger
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Handel, indkøb og transport, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Praktisk information
Indrykket
09-04-2021
Ansøgningsfrist
10-05-2021
Kviknummer
LJA-81937915
Jobtype
Graduate stillinger
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Handel, indkøb og transport, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed