Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du samarbejde med kollegaer på tværs af fag og kulturer og er du interesseret i kompetence- og uddannelsesområder?

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Nuuk

Indrykket
09-04-2021

Tiltrædelse 1. juni 2021 eller efter aftale

 

Stillingen er en midlertidig ansættelse i perioden 1.juni 2021 31. december 2021

 

Vi søger en selvstændig akademisk medarbejder med interesse for at bidrage til den samlede uddannelsesplanlægning og kursusaktivitet i det Grønlandske Sundhedsvæsen, samt løse en række opgaver inden for sekretariats- og ledelsesbetjening.

 

Om stillingen

Stillingen er i Ledelsessekretariat & Kvalitet, hvor du vil få en grundig introduktion til organisationen, dine opgaver og ansvarsområder.

 

Vi arbejder i vores opgaveløsning på at sikre inddragelse og udvikling på alle niveauer, og du forventes at bidrage til sekretariatets daglige drift og den generelle ledelses- og sekretariatsbetjening, herunder forberedelse og betjening af mødefora, besvarelse på henvendelser og udarbejdelse af præsentationer, beslutningsoplæg og notater.

 

Derudover vil du få en nøglefunktion i arbejdet med at opdatere Sundhedsvæsenets kompetenceudviklingsstrategi. Du vil blive tovholder på planlægningen af kursus- og efteruddannelsesaktiviteterne for 2021 og 2022. Derudover er du ansvarlig for at samarbejde med ledelser og nøglepersoner i Sundhedsvæsenet omkring planlægning og afholdelse af konkrete kurser.

 

I tillæg til ovenstående vil du blive tilknyttet opgaver omkring praktikanter og studerende. Størstedelen af disse opgaver er knyttet op på medicinstuderende og yngre læger, hvor der både er tæt samarbejde med danske institutioner og de uddannelsesansvarlige læger i Grønland. Opgaven indeholder desuden sekretariatsbetjening af Rådet for Yngre Lægers Uddannelse.

 

For såvel kursus- og efteruddannelsesaktiviteten som opfølgning og kontakt med de studerende er der brug for en opdatering af den tilgængelige information til de forskellige målgrupper. Det er derfor ønskeligt, at du har erfaring med og/eller interesse for at både at opdatere den eksterne information på vores hjemmeside www.peqqik.gl og de interne retningslinjer i Sundhedsvæsenets dokumenthåndteringssystem D4.

 

Dine opgaver vil blandt andet blive:

  • Aktivitetsplanlægning og opdatering af årshjul

  • Konference- og mødetilrettelæggelse (herunder kursusbeskrivelser, kursusbudgettet, tilmelding og lokalebookning)

  • Sagsbehandling af kursusansøgninger samt praktikplads anmodninger

  • Udarbejdelse af vejledninger

  • Webbaseret formidling og kommunikationsopgaver

 

Om dig

Det er et krav, at du er handlingsorienteret, udviklingsorienteret og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen også under tidspres. Vi forventer desuden, at du er en stærk kommunikator i særdeleshed skriftligt og har talent for og lyst til at arbejde i en kompleks organisation, hvor resultater skabes i samarbejde med andre.

 

Desuden ser vi gerne at du:

  • Har en uddannelse på kandidatniveau. Nyuddannede tages også i betragtning.

  • Har erfaring med eller interesse for kursus- og efteruddannelsesaktiviteter og praktisk koordinering samt planlægning af større arrangementer

  • Kan udvikle og drive administrative processer

  • Kan fastholde overblik og stadig have sans for detaljen

  • Er fleksibel, serviceminded og hjælpsom, samt en god og loyal samarbejdspartner

 

Vi tilbyder

Et spændende job med forskelligartede opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor du skal bidrage til at videreudvikle Sundhedsvæsenet.

 

Ledelsessekretariat & Kvalitet yder daglig sekretariatsbistand og ledelsesstøtte til Sundhedsledelsen. I den daglige drift og strategiske udvikling af organisationen bistår vi desuden de kliniske ledere samt støtter op om forskellige projekter og arbejdsgrupper. Det gælder, at vi alle bidrager til den fælles opgaveløsning i sekretariatet. Arbejdet kræver således, at du vil arbejde med en bred vifte af opgaver, for at vi sammen kan sikre en løbende ressourcetilpasning.

 

Vi sætter pris på en uformel tone og at være gode kollegaer for hinanden både socialt og fagligt. Vi ønsker os en kollega med ambitioner, godt humør og masser af energi.

 

Orlov

Ansatte i stat og kommuner i Danmark har krav på tidsubegrænset orlov i forbindelse med ansættelse ved Grønlands Selvstyre.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Else-Marie Brødsgaard på +299 34 47 00 eller embr@peqqik.gl     

 

Du kan også læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.peqqik.gl for organisationsplan https://peqqik.gl/Footerpages/Til-fagpersoner

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 29. april 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises anden midlertidig indkvartering efter de til enhver tid gældende regler, hvortil kan opkræves den indkvarterede et driftsbidrag af de med indkvarteringen forbundne udgifter samt opkræves møbleringsbidrag efter gældende regler. Indkvarteringen fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Såfremt medarbejderen misligholder lejemålet og dette fører til udsættelse af boligen, vil der ikke blive stillet anden midlertidig indkvartering til rådighed.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Ansøgningsfrist:

29. april 2021 08:00

 

Kontaktperson:

Else-Marie Brødsgaard

+299 34 47 00

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Kontor og administration

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Imaneq 4

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Adresse 1
Postboks 1001 / Imaneq 4
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
3900 Nuuk
Grønland
Praktisk information
Oprettet
09-04-2021
Udløber
29-04-2021
Kviknummer
LJA-81936923
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Adresse
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Indrykket
09-04-2021
Ansøgningsfrist
29-04-2021
Kviknummer
LJA-81936923
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed