Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister/specialkonsulenter til udbud og entrepriseret i anlægsprojekter i København til Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-03-2020

Brænder du for udbuds- og entrepriseret? Som vores nye Bygge- og udbudsjurist er dit primære ansvar at yde juridisk rådgivning og bistand til medarbejdere, som foretager indkøb af bygge- og anlægsarbejder. Herudover giver du juridisk rådgivning, når der løbende er brug for det i projekterne.

 

Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet i Teknik- og Miljøforvaltningen søger en til to jurister til vores mange anlægsprojekter i det offentlige rum. Måske er det lige dig?

 

Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet er én af fire afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

 

Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet er bygherre på alle anlægsprojekter i Københavns offentlige rum og vores portefølje på over 100 projekter har stor politisk bevågenhed. Vi fornyer pladser og parker, anlægger cykelstier, broer og renoverer veje, samtidig med at vi klimasikrer byen. Alt sammen med det mål at sikre et godt storbymiljø og et unikt byliv i København.

 

Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet er desuden vejmyndighed i Københavns Kommune og træffer således Kommunens afgørelser i forbindelse med anlægsprojekterne i Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Vi søger en til to jurister til jurateamet. Vi forventer, at du er cand.jur. eller cand.merc.jur. Du har erfaring fra enten en offentlig bygherreorganisation, en rådgivnings-, bygge- eller anlægsvirksomhed eller fra et advokatkontor, og du er opdateret på nyeste juridiske viden inden for udbudsret og entrepriseret. Det er desuden en stor fordel, hvis du har praktisk erfaring som vejmyndighed, herunder har erfaring med at arbejde med vej-lovgivning.

 

Om jobbet/opgaven

Jurateamet består i dag af seks bygge- og udbudsjurister og en administrativ medarbejder. Vi er hver især tilknyttet 15-20 anlægsprojekter, som vi følger i hele forløbet fra program til færdigt anlæg. I den løbende sparring med projekt- og byggeledere og ledelsen i Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet har vi fokus på at hjælpe projekterne i mål inden for de givne rammer.

 

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid, svarende til 37 timer om ugen, men der kan være tale om deltidsstillinger såfremt den/de rette kandidater ønsker dette.

 

Vi arbejder med to primære fagområder: Udbud, hvor vi finder vores samarbejdspartnere til teknisk rådgivning og entreprisearbejder, samt selve samarbejdet og kontraktstyringen i forhold til vores eksterne parter. Vores anlægsprojekter findes i alle former og størrelser, fra små grønne oaser i byen til store komplicerede brokonstruktioner med mange grænseflader.

 

Du vil indgå i to typer teams

  • i Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitets ambitiøse juridiske team, hvor vi vægter indbyrdes faglig sparring og social trivsel højt

  • i projektteams med den projekt- og byggeleleder, der styrer de enkelte anlægsprojekter her fungerer du som deres tætte juridisk sparringspartner igennem hele processen

 

Jurateamets vigtigste arbejdsopgaver er

  • rådgivning om udbud efter udbudsloven og tilbudsloven, herunder dialog om projektets succeskriterier, udbudsstrategi, evalueringskriterier, tilbudsevaluering m.v.

  • rådgivning om samarbejde og kontraktstyring efter ABR 18, AB 18 og ABT 18, herunder forhandling med tekniske rådgivere og entreprenører, fortolkning og kravbehandling

  • rådgivning om vejloven, privatvejsloven m.v., samt andre områder, som relaterer sig til opgaven som vejmyndighed

  • udvikling af interne undervisningsforløb og ajourføring af værktøjer til udbud og kontraktstyring

  • ansvar for styring af rammeaftaler om teknisk rådgivning, entreprisearbejder, indkøb af byinventar m.v.

  • afklaring af juridiske forhold vedr. 3. parts ledninger, klimasikring, servitutter, naboret m.v.

  • udformning af bygherreoverenskomster og aftaler med andre parter og grundejere

 

Din profil

Som jurist/specialkonsulent ser vi gerne, at du har

  • erfaring med entrepriseret, gennemførelse af udbud og kontraktstyring

  • viden om forvaltningsret og er indstillet på at bistå i forvaltningsretlige spørgsmål i projekterne

  • erfaring med vejlovgivning, herunder som vejloven og privatvejsloven, evt. som vejmyndighed. Dette er dog ikke et krav

  • gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt og stor gennemslagskraft

  • glæde ved at samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere inden for andre fagområder, såsom arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører

  • lyst til nytænkning og udvikling af strategier og undervisning i tæt samarbejde med den øvrige jurateam og ledelsen

  • sans for at arbejde struktureret og systematisk og har en udadvendt og positiv tilgang

  • erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, eller at du er indforstået med at arbejde i en hverdag med politiske dagsordener

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med spændende udfordringer i et fagligt stærkt arbejdsmiljø med stor munterhed og god indbyrdes sparring. Du bliver del af en stor offentlig bygherreorganisation, og du får en bred kontaktflade med eksterne parter i bygge- og anlægsbranchen. Ligeledes får du mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling samt specialisering.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge i København.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Anne-Mette Greve Næsager på 2688 5803 eller juridisk teamkoordinator Sabine Bjørn på 2020 4530.

 

Du kan læse mere om Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Afdeling for Anlæg, Klimasikring og Mobilitet på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf

 

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 14. april 2020

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse 1
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-03-2020
Udløber
14-04-2020
Kviknummer
LJA-79961146
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-03-2020
Ansøgningsfrist
14-04-2020
Kviknummer
LJA-79961146
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed