Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister til udbud og entreprise i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-07-2021

Har du erfaring med udbuds- og entrepriseret, og ønsker du at arbejde med spændende anlægsprojekter i en af Danmarks største bygherreorganisationer?

 

Der er fuld gang i anlægsprojekterne i Teknik- og Miljøforvaltningen i København. Vi søger derfor to nye kollegaer, som kan bidrage med juridisk rådgivning til de mange spændende, komplekse og innovative anlægsprojekter i hele Københavns Kommune.

 

Du bliver en del af teamet Jura, Udbud og Entreprise, der indgår i Afdelingssekretariatet i afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB). MKB er bygherre på anlægsprojekterne i det offentlige rum i København, og vores anlægsportefølje er på over 200 projekter, hvor mange har større politisk bevågenhed og stor interesse fra, og for, mange borgere i hele kommunen.

 

Teamet består af elleve medarbejdere, der foruden en administrativ medarbejder består af otte jurister, der primært arbejder med udbuds- og entrepriseret, en jurist, der primært arbejder med vejlovgivning og en jurist, der primært arbejder med byfornyelse. Vi deler alle glæden ved at arbejde i og for København, og vi synes (i al beskedenhed), at vi har den bedste arbejdsplads, hvis man ønsker at arbejde med udbuds- og entrepriseret.

 

Vi er et ungt team, som vægter det sociale utroligt højt. Uanset om det er faglig sparring og udvikling eller socialt samvær i fritiden, hvor vi både bader på Islands Brygge, drikker en kaffe i solen, eller tager ud og nyder en kollegial aften sammen. Der er en høj grad af selvledelse i teamet og uformelle rammer, hvor vi selv står for at tilrettelægge indholdet af vores arbejdsdag med afsæt i afdelingens behov for juridisk understøttelse.

 

Om jobbet

Projektporteføljen dækker hele kommunen, og anlægges således side om side med alt fra Copenhagen Historic Grandprix, Tour de France, Distortion, Pride, maratonløb, koncerter, borgere og virksomheder. Vores opgave er at bistå med alt det juridiske, som er nødvendigt for at sikre københavnerne et godt storbymiljø og et unikt byliv i landets største og bedste by. Både for de københavnere, som betræder gaderne nu, og de som skal komme de næste mange år.

 

Vores anlægsprojekter findes i alle former og størrelser, fra små grønne oaser i byen over store komplicerede brokonstruktioner med mange grænseflader til prisvindende arkitektoniske byrum. Fælles for dem alle er dog, at man som jurist kommer med helt ind i maskinrummet på projektet og er med i forreste række, når glade københavnere indvier og benytter de mange tilbud.

 

Du indgår i to typer af teams:

  • I det juridiske team, hvor vi vægter indbyrdes faglig sparring, personlig udvikling og social trivsel højt, og hvor vi sparrer om projekterne samt varetager og fordeler dem i fællesskab.

  • Projektteams med den projekt- eller byggeleder, der styrer de enkelte anlægsprojekter i afdelingen her fungerer du som deres tætte juridiske sparringspartner igennem hele processen.

 

Jurateamets vigtigste arbejdsopgaver er

  • rådgivning om udbud efter udbudsloven og tilbudsloven, herunder dialog om projektets succeskriterier, udbudsstrategi, evalueringskriterier, tilbudsevaluering m.v. det gælder både for relativt simple projekter og for store anlægsprojekter til flere hundrede millioner

  • rådgivning om samarbejde og kontraktstyring efter AB-systemet, herunder forhandling med tekniske rådgivere og entreprenører, fortolkning og kravbehandling

  • udvikling af interne undervisningsforløb og ajourføring af værktøjer til udbud og kontraktstyring

  • ansvar for styring af rammeaftaler for indkøb af teknisk rådgivning, entreprisearbejder og vareindkøb af bygherreleverancer m.v.

  • udformning af bygherreoverenskomster og andre aftaler om samarbejde med ledningsejere, grundejere og andre parter

  • til dels rådgivning om vejloven, privatvejsloven m.v., samt andre områder, som relaterer sig til forvaltningens opgave som vejmyndighed

 

Din profil

Vi forventer, at du er cand.jur. eller cand.merc.jur. Vi ser gerne, at du har minimum to års erfaring fra enten en offentlig bygherreorganisation, rådgivningsvirksomhed, entreprenørvirksomhed eller et advokatkontor.

 

Du har erfaring med udbudsret og/eller entrepriseret, herunder gennemførelse af udbud og kontraktsyring på bygge- og/eller anlægsprojekter. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med vejlovgivning, herunder vejloven og privatvejsloven, evt. som vejmyndighed.

 

Som jurist men særligt som person ser vi gerne, at du også har:

  • gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt samt stor gennemslagskraft du skal rådgive ikke-jurister, og det er derfor essentielt, at du kan formidle juraen klart og tydeligt på en forståelig måde

  • sans for at arbejde struktureret og systematisk med blik for både de store linjer og små detaljer da vi i teamet selv varetager både fordeling og styring af vores projekter, er det vigtigt, at du besidder både overblik og sans for detaljen

  • en udadvendt og positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere vi arbejder blandt mange faggrupper, og vores fornemmeste opgave er at overlevere juraen, til dem som skal bruge den i praksis

  • glæde ved at samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere inden for andre fagområder, såsom arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører ligesom os deler de alle glæden ved at arbejde i København og sætter en lige så stor ære i deres part i projekterne

  • lyst til nytænkning og udvikling af strategier og undervisning i tæt samarbejde med det øvrige jurateam og ledelsen

  • lyst til at være med til at drive Københavns Kommune ind i fremtiden

  • erfaring med, eller forståelse for, arbejdet i en politisk styret organisation og et ønske om at arbejde i en hverdag med politiske dagsordener

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med et utal af spændende udfordringer i et fagligt stærkt arbejdsmiljø med stor arbejdsglæde, højt humør og god indbyrdes sparring. Du bliver del af en af Danmarks største offentlige bygherreorganisationer, og du får en bred kontaktflade med eksterne parter i bygge- og anlægsbranchen. Ligeledes får du mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling samt mulighed for specialisering inden for præcis de emner, som du finder interessant.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge i København, tæt på metroen og endnu tættere på vandet, med fingeren på det pulserende liv i København.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingerne, kan du i juni måned kontakte Kasper Frydensberg Døssing på 2491 4445. I juli kan du grundet sommerferie skrive til postkassen MKBJUE@kk.dk og i august kan du kontakte Kasper Frydensberg Døssing eller Sabine Bjørn på 2020 4530.

 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 19. august 2021

 

Vi holder samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse 1
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-07-2021
Udløber
19-08-2021
Kviknummer
LJA-82423938
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-07-2021
Ansøgningsfrist
19-08-2021
Kviknummer
LJA-82423938
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed