Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister til ejendomsbeskatning, kapitalgevinster og generationsskifte i Skatteministeriet

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-04-2021

Er du interesseret i skatteret, og vil du gerne arbejde i krydsfeltet mellem jura og policy-udvikling? Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du bl.a. får ansvar for at udarbejde lovforslag, beslutningsoplæg til ministeren og svar til Folketinget på områder med stor politisk bevågenhed.

Vær med til at omsætte politik til paragraffer på et område med stor bevågenhed

Du bliver en del af kontoret Ejendomme, Boer og Gevinster, der har ansvar for politikudvikling, ministerbetjening og forberedelse af ny lovgivning vedrørende ejendomsbeskatning, herunder lovgivningen vedr. en helt ny boligbeskatning og nye ejendomsvurderinger. Herudover er kontoret ansvarlig for lovgivningen vedr. kapitalgevinstbeskatning og beskatning ved generationsskifte.

Du vil komme til at udarbejde nye lovforslag og få ansvaret for at koordinere med de mange samarbejdspartnere, der skal inddrages under det lovforberedende arbejde, herunder Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og en række andre ministerier.

Derudover vil du komme til at:

  • udarbejde notater, talepunkter og beslutningsoplæg til skatteministeren, departementschefen og afdelingscheferne fx i forbindelse med politiske forhandlinger.

  • beskæftige dig med ministerbetjening i bred forstand, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, borgere og organisationer.

 

Vi kan tilbyde dig et stærkt fagligt miljø og afvekslende opgaver. Nogle opgaver er præget af korte deadlines, fx i forbindelse med politiske forhandlinger, mens andre opgaver kræver faglig fordybelse over længere perioder.

Blik for detaljen og det konstruktive samarbejde

Du er cand.jur. eller lignende og interesserer dig for sammenhængen mellem jura, økonomi og politik og kan koble juraen til den verden, reglerne efterfølgende skal anvendes i. Du har erfaring fra lignende stillinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at stå i spidsen for opgaver, et højt ambitionsniveau og en stærk faglig juridisk baggrund. Dertil er det vigtigt at kunne skabe og vedligeholde gode og nære relationer med departementets interne og eksterne samarbejdspartnere.

Faglig tyngde og erfaring med lovproces og ministerbetjening er en klar fordel. Vi lægger vægt på, at du er en god, konstruktiv sparringspartner, der samtidig har fokus på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du:

  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner med blik for detaljen, når du skal finde de gode løsninger

  • kan skabe gode relationer og indgå i konstruktivt samarbejde med både kollegaer og andre faggrupper

  • har en struktureret tilgang til opgaveløsning.

 

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket Søg stillingen senest den 28. april 2021. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Birgitte Christensen på telefonnummer 2372 7646.

Der søges én eller flere til stillingen.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder religion eller etnisk tilhørsforhold at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-04-2021
Udløber
28-04-2021
Kviknummer
LJA-81963555
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-04-2021
Ansøgningsfrist
28-04-2021
Kviknummer
LJA-81963555
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed