Gem annonce

Jurister til Domstolsstyrelsens Jura- og Forretningsenhed

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-07-2020

Brænder du for ret og retfærdighed? Motiveres du af at skabe resultater? Har du viden om civilrets-området eller foged- og skifteretsområderne? Og har du lyst til at understøtte og udvikle domstolenes arbejde på deres kerneområder? Så er du måske vores nye kollega.

Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vi har til opgave at udvikle, administrere og understøtte domstolene blandt andet inden for domstolenes fagområder civil-, straffe-, foged- og skifteret.

Vi har brug for dig, som har en høj juridisk faglighed, en god forståelse for domstolenes arbejde og stor interesse for at styrke samarbejdet mellem jura, forretning og it.

Vi tilbyder to spændende nyoprettede stillinger:

  • på en udviklingsorienteret og uformel arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglighed, professionalisme og arbejdsglæde

  • hvor du får et stort ansvar i en vigtig samfundsinstitution

  • hvor du vil have et tæt samarbejde med retterne, Domstolsstyrelsens øvrige centre og eksterne samarbejdspartnere, herunder Justitsministeriets departement.

 

Du bliver en del af enheden for Jura og Forretning, hvor vi er 13 engagerede medarbejdere. Enheden er en del af Center for Forretning og Udvikling.

Du bliver forretningsejer for civilretsområdet eller foged- og skifteretsområderne

Arbejdsopgaverne i de to stillinger er de samme inden for hvert sit faglige område. Som forretnings-ejer vil du have det faglige ansvar for at understøtte og (drifts)udvikle domstolene på enten civilrets-området eller foged- og skifteretsområderne.

Du skal have øje for, hvad der effektivt understøtter løsningen af opgaverne inden for det pågældende forretningsområde, samt hvordan arbejdet på området kan optimeres og udvikles.

 En stor del af dit arbejde bliver at omsætte din viden om juraen, processer og sagsgange til juridisk afklaring og rådgivning, forslag til lovgivningsmæssige tiltag, administrative løsninger og indhold af sagsbehandlingssystemer til gavn for brugerne.

Dine opgaver vil være:

  • at formidle og rådgive om juraen og sagsgange på området internt ved Danmarks Domstole, herunder for ledelse og bestyrelsen og i forhold til Danmarks Domstoles eksterne interessenter

  • at prioritere og beslutte, hvilke behov og ønsker der skal varetages i forbindelse med understøttelsen og udviklingen af området

  • at have et løbende overblik over sagsbehandlingssystemernes indhold og i samarbejde med systemejeren prioritere ønsker til systemerne med fokus på værdiskabelse for brugerne og gevinstrealisering.

 

Du kommer til at deltage i lovforberedende arbejde og behandle høringer om lovgivning og henvendelser fra brugere og interessenter på området, herunder folketingsspørgsmål.

Derudover skal du:

  • udarbejde notater, redegørelser, projektbeskrivelser mv. og sparre med eller kvalitetssikre sådanne produkter fra de fuldmægtige i enheden

  • udarbejde beslutningsforslag og orienteringer til bestyrelse, direktion og ledelsesfora

  • vedligeholde tekster på fagområdet på www.domstol.dk  

 

Du vil også skulle lede og facilitere arbejdsgrupper eller deltage i projekter og større opgaver i tæt samarbejde med kolleger i Domstolsstyrelsen, retterne og med inddragelse af eksterne interessenter.

Du er samarbejdende og helhedsorienteret

I begge stillinger lægger vi vægt på, at du er en faglig dygtig jurist med flere års erfaring. Du har måske arbejdet ved retterne, Justitsministeriet, Civilstyrelsen eller som advokat.

Du skal have et indgående kendskab til lovgivningen på enten civilretsområdet eller foged- og skrifteretsområdet og have viden om retsarbejdet ved domstolene. Det er en fordel, hvis du kender retternes arbejdsgange og processer, herunder at du har kendskab til Civilsystemet/minretsag.dk eller foged- og skiftesystemerne på brugerniveau.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har særdeles gode samarbejdsevner og er dygtig til at skabe gode relationer såvel internt som blandt eksterne samarbejdspartnere og interessenter

  • er resultat- og helhedsorienteret og løser dine opgaver med høj kvalitet

  • kan skære en sag til, finde frem til det væsentlige og selv har et løsningsforslag eller to

  • tager ansvaret på dig, arbejder struktureret og følger en sag helt til dørs

  • har god politisk forståelse

  • trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være omskiftelige og med korte deadlines.

 

Da vi er en organisation, der lægger stor vægt på kommunikation, er det vigtigt, at du kan kommuni-kere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt samt formidle kompliceret materiale til andre, der ikke har samme faglige viden som dig. Det indebærer blandt andet et klart blik for det væsentlige og et korrekt sprog.

Som person er du lydhør og tillidsvækkende, og du er i stand til at træffe beslutninger, som er fagligt rigtige og har brugerfokus.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonom-forbund. 

Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg afhængig af dine kvalifikationer og forudgående erfaringer. 

Hvis du kommer fra en stilling som dommerfuldmægtig eller retsassessor ved retterne, giver din ansættelse i Domstolsstyrelsen dig ret til orlov fra din stilling ved domstolene.

Din ansættelse i styrelsen tæller efter styrelsens praksis ikke med i de maksimalt 4 år, du som dommerfuldmægtig har ret til orlov. Du kan evt. læse mere om tjenestefrihed og evt. tilbagegangsret for dommerfuldmægtige og retsassessorer i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (PAV), kapitel 18.3.2 og 18.3.3.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere?

Oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til chef for Jura og Forretning Laila Lindemark på tlf. 20 98 39 45.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk.

Ansøgning og øvrige oplysninger

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer) mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 17. august 2020 kl. 12.00.

Angiv venligst, hvilke(n) stilling(er) du søger.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 20. og 21. august 2020. 2. samtaler forventes afholdt med ud-valgte kandidater den 24. og 25. august 2020.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Domstolsstyrelsen

Adresse 1
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80636848
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-07-2020
Ansøgningsfrist
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80636848
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce