Gem annonce

Jurister til Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Bornholm, Bornholm

Indrykket
16-10-2020

Besættes pr.

01-01-2021

 

Bornholms Regionskommune søger tre skarpe jurister til teamet i Juridisk Service, hvor vi yder juridisk rådgivning til kommunalbestyrelse, borgmester, direktion, regionskommunens centre, m.fl. Derudover yder vi sekretariatsbetjening af huslejenævn, beboerklagenævn og hegnssyn.

 

Kunne du tænke dig et job, hvor du har opgaver, der spænder bredt inden for såvel offentligretlige som privatretlige emner, hvor du arbejder i et spændende, tværfagligt miljø med nær kontakt til kommunens øverste ledelse?

 

Juridisk Service yder juridisk rådgivning til politikere og direktion og løser opgaver bredt inden for kommunal- og forvaltningsret. Juridisk Service yder også juridisk bistand i sager, hvor kommunen er part, f.eks. kontrakter om køb og salg af fast ejendom, erhvervs- og boliglejeaftaler, køb af varer og konsulentydelser, entrepriseret m.v. Hertil kommer rådgivning til centre, der varetager driftsopgaver, f.eks. fritids- og kulturområdet, dagpasningsområdet, skole- og ældreområdet og det tekniske område med drift af veje og naturområder. Juridisk Service er også aktiv sparringspartner på kommunens mange myndighedsopgaver, der varetages af vores kolleger i de andre centre og spænder fra beskæftigelses- og børne- og familieområdet til opgaver vedrørende plan, byg, natur og miljø og en række andre spændende og afvekslende opgaver.

 

Der er mulighed for i samarbejde med teamets øvrige jurister og under hensyntagen til kompetencer og interesser at præge stillingens indhold i den retning, du ønsker, ligesom der er gode muligheder for efteruddannelse.

 

I forbindelse med opstart får du mulighed for at få en grundig indføring i de kommunale opgaver, herunder muligheden for deltagelse i eksterne kurser.

 

Du er uddannet jurist, og du kan hurtigt sætte dig ind i nyt stof og danne dig et overblik. Du skal være i stand til at formidle vanskelige emner på en let forståelig måde til kolleger og borgere, mv., som ikke har en juridisk baggrund, idet mange opgaver løses i samarbejde med andre faggrupper. Vores forventning er, at du både kan arbejde selvstændigt med opgaverne og indgå i teamarbejde, hvor det er nødvendigt. Vi ser gerne, at du har erfaring med offentlig forvaltning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

 

Alt efter erfaring kan du blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent.

 

Vi tilbyder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

 

Der er tale om fuldtidsstillinger.

 

Ansættelsen er pr. 01-01-2021.

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 08-11-2020.

 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 47 og 48.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Bech Munk på 56921010 eller 30181964.eller jurist og faglig koordinator Birgitte Udengaard 56 92 20 42.

 

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

 

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

 

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

 

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

 

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

 

Ansøgningsfrist

08-11-2020 23:59


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Bornholms Regionskommune

Adresse 1
Ullasvej 23
3700 Rønne
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-10-2020
Udløber
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81278667
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Bornholms Regionskommune

Adresse
Ullasvej 23
3700
Rønne
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-10-2020
Ansøgningsfrist
08-11-2020
Kviknummer
LJA-81278667
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce