Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister til at sikre uafhængighed af russisk gas og skrive lovforslag

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-09-2022

Vil du være med til at sikre den grønne omstilling på varmeområdet? Er du en dygtig lovsnedker, der elsker at lave lovforslag og har du lyst til at sætte dit præg på varmesektorens fremtidige rammevilkår? Så er stillingen som jurist i varmeenheden måske noget for dig.

 

Om jobbet

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 fra juni 2022 er det besluttet, at anvendelse af naturgas skal udfases hurtigt og borgerne skal sikres adgang til billig fjernvarme. Det blev også besluttet, at varmeforsyningsloven skal have et servicetjek. Vi har derfor brug for en stærk jurist, der kan være med til at implementere aftalens initiativer i vores lovgivning. Opgaverne vil bl.a. bestå af at:

  • lære at skrive lovforslag og bekendtgørelser, der sikrer implementering af klimaaftalen fra juni 2022

  • fortolke gældende regler og udarbejdelse af vejledninger

  • bidrage til politiske forhandlinger, notater til ministeren mv.

 

Om dig

Du er uddannet jurist og vil skulle indgå i et team sammen med enhedens øvrige jurister. Du vil også skulle samarbejde bredt på tværs af Energistyrelsen med kollegaer, der har en baggrund i økonomi, jura, ingeniørfaget mv. Vi har både brug for dig, der er nyuddannet og dig der er mere erfaren.

 

Derudover er du:

  • fagligt stærk og trives med kompleksitet i både indhold og processer

  • god til formidling, både skriftligt og mundtligt

  • god til samarbejde også med andre faggrupper.

 

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

 

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

 

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

 

Center for forsyning

Center for Forsyning skaber rammerne for udvikling af forsyningssektorerne med henblik på at sikre grøn omstilling, ressourceeffektivitet, forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og forbrugerhensyn. Vi har ansvaret for el-, gas- og varmesektoren og økonomisk regulering af vand- og affaldssektoren. Vi arbejder med regulering både i EU og nationalt, lovarbejde, analyser, tilsyn, konkurrenceudsættelse og markedsdesign mv.

 

Som jurist i ENS bliver du, hvis du har under tre års anciennitet, tilbudt deltagelse i vores interne juristuddannelse. Som mere erfaren jurist har du mulighed for at blive mentor for en kollega på uddannelsen, og deltage i netværksaktiviteter i den forbindelse. Vi holder herudover juristseminarer for alle jurister i ENS 1-2 gange årligt om aktuelle faglige emner.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulenter afhængig af erfaring og kompetencer.

 

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Trine Sannem Mønsted på telefon 2618 0292, tsm@ens.dk eller teamleder Sanne Rendal 3392 6803, snrd@ens.dk.

 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Sådan ansøger du

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest søndag den 2. oktober 2022.

 

Samtaler forventes afholdt i ugerne 40 og 41.

 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

 

Ansøgningsfrist

02-10-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-12-2022

 

Arbejdstid

37 timer ugentligt

 

Stillingstype

Fuldmægtig/Konsulent

 

Hjemmeside

http://www.ens.dk/

 

Vil du være med på holdet? - Video

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-09-2022
Udløber
02-10-2022
Kviknummer
LJA-84033328
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-09-2022
Ansøgningsfrist
02-10-2022
Kviknummer
LJA-84033328
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed