Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister med interesse for offentlig ret til Forsvarsministeriets departement

Forsvarsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-11-2023

Har du interesse for stats- og forvaltningsretlige emner? Vil du være med til at udvikle de juridiske rammer for et spændende ministerområde? Kan du se dig selv arbejde for at skabe fred, frihed og sikkerhed både herhjemme og i udlandet? Så har du muligheden nu.

 

Om os

Juridisk Center er Forsvarsministeriets centrale juridiske kapacitet, som understøtter og bidrager til at sikre, at ministeriet handler inden for gældende juridiske rammer. Juridisk Center har ca. 35 medarbejdere, som er fordelt på fem teams: Rådgivning, International Jura, HR-Jura, Lovgivning og Aktindsigt.

 

Du bliver en del af Team Rådgivning, hvor du vil bistå den øvrige organisation med rådgivning om primært stats- og forvaltningsretlige aspekter af aktuelle verserende sager samt fortolkning af lovgivningen på Forsvarsministeriets område.

 

Du bliver en del af et team med tre jurister samt en teamleder og en kontorchef. Derudover er der tilknyttet to studenter og en kontorfunktionær. Teamet består af ansatte med både kortere og længere erfaring. Vores kultur er præget af stærkt fagligt samarbejde med rig mulighed for sparring, og der vil dagligt være mulighed for faglig sparring med kollegaer og chefer.

 

Hvad tilbyder vi?

Som jurist i Forsvarsministeriets departement er du tæt på området, hvor forsvarspolitikken formes. Vi tilbyder et udfordrende job med en spændende og alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du er tæt på den politiske beslutningsproces. Desuden tilbyder vi et stærkt og inkluderende arbejdsmiljø, en uformel omgangstone samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med et socialt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor der altid er hjælp og sparring at hente hos dine kollegaer.

 

Vi tilbyder et job, hvor du kan bruge og udvikle dine faglige kompetencer. Der er fokus på løbende kompetenceudvikling, og der er på sigt mulighed for at rokere til nye funktioner eller andre teams i Juridisk Center. Vi værdsætter fleksibilitet og tilbyder en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen.

 

Om stillingen

Som jurist i Team Rådgivning spiller du en afgørende rolle i at skabe og opretholde en sund legalitetskultur i departementet. Som jurist skal du rådgive departementets ledelse og øvrige centre inden for primært stats- og forvaltningsretlige spørgsmål. Du vil endvidere skulle rådgive om andre retsområder inden for det offentligretlige område. Vores ekspertise strækker sig bl.a. fra at afklare tvivl om lovgivning på Forsvarsministeriets område til at være go-to eksperter i forvaltningsretlige emner.

 

En stor del af dit arbejde vil være at støtte dine kollegaer i hele organisationen og hjælpe dem med at navigere gennem kompleksiteterne i juridiske spørgsmål. I forlængelse heraf er dit arbejde dynamisk og varieret, da vi ofte arbejder på opgaver, der udspringer af andre centres politiske initiativer. Dette kan omfatte alt fra at koordinere og udarbejde høringsvar i forbindelse med høringer over andre ministeriers lovforslag til at rådgive kollegaer og ledelsen om habilitetsspørgsmål eller juridiske aspekter af ministeriets samspil med Folketinget. Kort sagt, du er dedikeret til at sikre, at lovgivningen overholdes, og at juridiske spørgsmål på Forsvarsministeriets område behandles på en kompetent og professionel måde.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. med et højt fagligt niveau og med erfaring fra centraladministrationen eller advokatbranchen. Du kan også være nyuddannet med gode eksamensresultater. Du er interesseret i at få et selvstændigt ansvar, hvor du kan bruge dine juridiske og analytiske evner til at håndtere krævende faglige udfordringer.

 

Ansættelsesvilkår

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nicklas B. Baumgarten på telefon 6187 1413 eller kontorchef Marie Green på telefon 2527 4481. Vil du derimod vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pernille Rohrberg Kudsk ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9932 eller e-mail: fps-prk@mil.dk.

 

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfristen er den 17. december 2023, men hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at få dig med om bord!

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og mulighed for efteruddannelse.

 

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, og der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg med afsæt i erfaring og kompetencer.

 

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 9
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-11-2023
Udløber
17-12-2023
Kviknummer
LJA-85123446
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 9
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-11-2023
Ansøgningsfrist
17-12-2023
Kviknummer
LJA-85123446
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed