Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til spændende udviklingsområde i Sundhedsministeriets departement

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-05-2021

Brænder du for personlig medicin, sundhedsret, bioret og persondataret, og vil du arbejde tæt på den politiske dagsorden på ét af de store velfærdsområder? Vil du være med til at videreudvikle og følge op på lovgivning og politiske initiativer, der skal sikre et velfungerende sundhedsvæsen? Ønsker du en spændende karriere, og vil du udfordre og videreudvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger?

 

Så har vi en spændende stilling i kontoret for sundhedsdata og personlig medicin i Sundhedsministeriet.

 

Om os

I Sundhedsministeriet er vi med til at sætte de strategiske rammer for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen med henblik på at fremme danskernes sundhed og forebygge sygdomme.

 

I kontoret for sundhedsdata og personlig medicin arbejder vi bl.a. med regler og rammer for brugen af sundhedsdata både til direkte patientbehandling og til forskning på sundhedsområdet samt gennem opbygning af en infrastruktur til at understøtte personlig medicin.

 

Kontoret er et lille, hyggeligt kontor bestående af i alt 7 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en stærk holdånd. Du vil møde engagerede og dygtige kollegaer, der tænker i løsninger og dagligt sætter deres brede viden om regler og rammer for brugen af sundhedsdata i spil i samarbejdet med centrale interessenter på området, om nye og bedre muligheder for et datadrevet sundhedsvæsen.

 

Din hverdag hos os

Du vil blive en del af et stærkt team, der arbejder med at skabe gode rammer for udvikling af fremtidens sundhedsvæsen, hvor aktiv brug af sundhedsdata og nye teknologier knyttet til såkaldt personlig medicin kommer til at spille en afgørende rolle.

 

Brugen af sundhedsdata er også en forudsætning for en stærk epidemikontrol og derfor har kontoret aktuelt en række opgaver i relation til regler og rammer for brugen af sundhedsdata til at understøtte sundhedsvæsenets håndtering af coronaepidemien.

 

Danmark har et unikt vidensgrundlag i vores mange registre og databaser, og teamet arbejder dedikeret med at sikre at patienter, klinikere, forskere og administratorer kan bruge denne viden aktivt og sikkert til at udvikle kvalitet, effektivitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet i samarbejde med sundhedsvæsenets parter.

 

En væsentlig del af dine opgaver vil være, at udvikle og forberede de lovgivningsmæssige rammer for den fortsatte digitalisering af sundhedsvæsenet, for forskning i sundhedsdata og for sundhedsvæsenets arbejde med personlig medicin. Du kommer således til at arbejde med de juridiske rammer for et område, der hastigt udvikler sig. Dine opgaver omfatter bl.a. udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser, regelfortolkning, ministerbetjening, politikudvikling, besvarelse af folketingsspørgsmål og meget mere.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi søger en dygtig jurist med interesse for sundhedsret, bioret og persondataret. Det er en fordel, hvis du enten har haft fagene i løbet af studiet eller har relevant erhvervserfaring med persondataretten samt sundheds- og bioret.

 

Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og erfaring med at udarbejde bekendtgørelser og lovforslag.

 

Som person motiveres du af at omsætte din faglige viden til konkrete løsninger, der kan fungere i praksis. Du kan lide at have mange bolde i luften og får energi af at løse dine opgaver i tæt samarbejde med såvel kollegaer som eksterne samarbejdsparter.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fagligt og analytisk stærk

  • er grundig og effektiv og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet

  • tager ansvar og initiativ

  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner

  • kan skabe et overblik og have mange bolde i luften i et travlt miljø

  • er en holdspiller med engagement og godt humør.

 

Vi tilbyder

Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone og tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver.

 

Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for særligt persondataretten og sundhedsretten. Sundhedsministeriets departementet har desuden et fagligt stærkt, juridisk miljø med gode muligheder for sparring, vejledning og udvikling.

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Ansættelsen sker med indplacering som enten fuldmægtig eller konsulent afhængigt af kvalifikationer.

 

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chef Lisa Bredgaard på 2233 8369.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 21 og 22. Du kan læse mere om os på www.sum.dk.

 

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Adresse 2
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-05-2021
Udløber
23-05-2021
Kviknummer
LJA-82049175
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøg nu
Lignende job

Domstolsstyrelsen

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-05-2021
Ansøgningsfrist
23-05-2021
Kviknummer
LJA-82049175
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Beliggenhed