Vil du løse juridiske problemstillinger i samspillet mellem jura og politik på et område med stor samfundsmæssig betydning? Vil du være en del af et ambitiøst jurakontor, der altid stræber efter at være bedst, og som tager din individuelle udvikling alvorligt? Så kan du som vores nye kollega blive en del af det juridiske maskinrum i Beskæftigelsesministeriet, hvor du skal hjælpe os med at rådgive vores minister, departement og styrelser om alt fra lovforslag til konkrete sager og afgørelser.
Et juridisk kontor med mange opgaver
Vi er der, hvor beslutningerne træffes. Vores vigtigste opgave i juridisk kontor er at understøtte en god og lovlig forvaltning med respekt for de grundlæggende embedspersonsdyder. Det gør vi bl.a., når vi rådgiver ministeren, de øvrige kontorer i departementet og vores tre styrelser om f.eks. Beskæftigelsesministeriets egen lovgivning, statsret, forvaltningsret og databeskyttelsesret.
Herudover har vi også en vigtig rolle i at træffe afgørelser om bl.a. aktindsigter og klagesager, og vi gennemgår ministeriets lovforslag for at sikre lovgivning af høj kvalitet.
Du vil få mange kontaktflader og samarbejde med forskellige fagligheder både eksternt og internt på tværs af vores departement og styrelser. Der vil være sager, hvor du skal agere hurtigt, men du vil også være med til den langsigtede udvikling af opgaveløsningen i kontoret.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Rådgivning om grundlæggende forvaltningsret og god embedspersonsskik, herunder Kodex VII
- Behandling af aktindsigtssager, klagesager, ombudsmandssager og databeskyttelsessager
- Lovteknisk gennemgang af lovforslag på hele ministerområdet.
- Juridisk vurdering af politiske initiativer
Som vores nye kollega vil du få en bred opgaveportefølje, som vi sammensætter ud fra dine interesser og kompetencer. Hos os får du ansvar, og du får mulighed for at vokse med dine opgaver, så du kan komme frem til de bedste bæredygtige løsninger.
Du vil få 5 kolleger, som lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har dage, hvor der er travlt, men vi løfter opgaverne sammen, så vi lykkedes i kontoret. Vi vil være de bedste til det, vi laver, og yde rådgivning, der er professionel og løsningsorienteret på tværs af ministerområdet. Vi prioriterer derfor din udvikling og tilstræber hele tiden at være opdateret på regler og nyeste praksis, bl.a. gennem kurser og netværk.
Skal du med på holdet?
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. og ønsker at blive en del af et departement, hvor der er store ambitioner. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en lignende stilling.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har helt styr på din juridiske metode
- sætter baren højt på egne og kontorets vegne
- kan gennemskue om sager kan få politisk betydning
- er god til at kommunikere med forskellige fagligheder
- har et smittende humør.
Kom og hils på!
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere om stillingen, inden du søger, så vil vi gerne invitere dig til vores virtuelle informationsmøde mandag den 19. august 2024, kl. 15-16. Her kan du høre mere om opgaverne, kontoret og hvordan vi bidrager til Beskæftigelsesministeriets arbejde. Du vil også kunne møde din kommende leder juridisk chef Christian Leif Aarestrup Vind, en kollega fra kontoret og en medarbejder fra HR. Hvis du vil med, så tilmeld dig ved at skrive en mail til Tina Kjærsgaard på mail: tkj@bm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Med de rette kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte juridisk chef Christian Leif Aarestrup Vind på tlf. 20 53 40 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 21 47 07 42.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer fra både din kandidat- og bacheloruddannelse elektronisk senest onsdag d. 21. august 2024.
Vi holder samtaler i uge 34 og 35.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.