Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til sagsbehandling på arbejdsløshedsforsikringsområdet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Brønderslev, Nordjylland

Indrykket
17-04-2020

Har du lyst til at arbejde med konkret sagsbehandling, og har du styr på den juridiske metode? Kan du hurtigt sætte dig ind i reglerne på et kompliceret juridisk område? Så har vi en spændende stilling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kontor i Brønderslev.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrund-lag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere på www.star.dk.

Kom tæt på vigtige afgørelser og få en bred berøringsflade

STAR Brønderslev blev etableret i 2016 som led i regeringsinitiativet Bedre Balance I. Vi har ansvaret for tilskudsforvaltning og udbetalingsadministration i forhold til a-kasser, behandling af sager om ferieloven, behandling af sager om EØS-dagpenge, herunder udstedelse af dokumenter, der bekræfter en udenlandsk persons arbejdsperioder i Danmark, samt klagesager og vejledning vedrørende arbejdsløshedsforsikring. Herudover har vi ansvaret for lufthavnstilsynet, som har til opgave, at føre tilsyn med personer, der uberettiget har modtaget en ydelse under ophold i udland.

Vi er knap 50 medarbejdere fordelt på fire teams. Vi søger en kollega til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA-teamet), der består af 26 medarbejdere. CKA behandler sager fra borgere, der klager over afgørelser fra deres a-kasse. Vi vejleder også a-kasser og deres medlemmer om praksis på arbejdsløshedsforsikringsområdet.

Som vores nye juridiske sagsbehandler skal du bl.a.:

  • gennemføre sagsoplysning, som omhandler at indhente de oplysninger vi skal bruge, for at kunne træffe en korrekt afgørelse efter reglerne

  • træffe afgørelser i de konkrete klagesager

  • vejlede borgere og a-kasser om arbejdsløshedsforsikringsloven, og om praksis på området.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur., eller cand.merc.jur. (kandidater fra den kommende sommereksamen er også velkommen til at søge)

  • gerne har kendskab til arbejdsløshedsforsikringsloven

  • gerne har erfaring med konkret juridisk sagsbehandling

  • hurtigt kan sætte dig ind i reglerne på et kompliceret juridisk område

  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

  • er faglig stærk, og kan levere sagsbehandling af høj kvalitet

  • både kan arbejde selvstændigt og er en teamplayer.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august 2020.

Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er STAR Brønderslev, Bredgade 60, 9700 Brønderslev.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Peter Steenberg på tlf. nr. 7221 7929.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk via linket senest søndag den 24. maj 2020.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse 1
Bredgade 60
9700 Brønderslev
Danmark
Adresse 2
9700 Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-04-2020
Udløber
24-05-2020
Kviknummer
LJA-80123324
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Bredgade 60
9700
Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-04-2020
Ansøgningsfrist
24-05-2020
Kviknummer
LJA-80123324
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed