Gem annonce

Jurist til lovarbejde og policy-udvikling på ydelsesområdet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-03-2019

Interesserer du dig for beskæftigelsesområdet? Vil du gerne arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og bidrage som en central spiller i forhold til at udvikle og implementere regler i relation til ferieloven, arbejdsløshedsforsikring samt barsel og sygdom? Så har vi måske jobbet for dig.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

 

Du kan læse mere om os på www.star.dk.  

 

Kom med ind i det juridiske maskinrum og bidrag med dine kompetencer

Du bliver en del af Kontoret for Arbejdsmarkedsydelser, hvor vi er ansvarlige for at udvikle ydelsesområdet, herunder koordinere og udarbejde lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger på området for arbejdsmarkedsydelser. Derudover er vi i samarbejde med andre af styrelsens kontorer og interessenter mv. ansvarlige for at sikre implementeringen af de forskellige politiske reformer og tiltag, som ligger inden for kontorets område.

 

Du vil bl.a. skulle bidrage til følgende opgaver:

 

  • Analyse og udvikling af ydelsesområderne, herunder i retning af en mere enkel og digitaliseret ydelsesadministration.

  • Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger.

  • Ministerbetjening, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål.

  • Behandling af konkrete juridiske og principielle spørgsmål, herunder EU-retlige spørgsmål.

  • Samarbejde med myndigheder og interesseorganisationer om udvikling og implementering af ny lovgivning.

 

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

 

  • Er cand.jur. eller cand.merc.jur

  • gerne vil arbejde med lov- og regelarbejde og andre juridiske problemstillinger

  • har politisk tæft og interesse

  • ikke er bange for at kaste dig ud i udviklingsopgaver

  • arbejder struktureret og er god til at planlægge og styre processer

  • kan tænke og handle kreativt, men samtidig være systematisk, grundig og præcis

  • er fleksibel og initiativrig og har lyst til at tage ansvar

  • er god til at kommunikere i skrift og tale og kan omsætte både politik og jura til forståelige notater og budskaber

 

 

Vi lægger vægt på, at du kan se værdien i at arbejde i et team, og at du kan arbejde helhedsorienteret på tværs af forskellige fagligheder.

 

Hvis du har et par års erfaring og kendskab til arbejdsmarkedspolitik, er det en fordel, men det er ikke et krav.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. maj 2019.

 

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Brix Pedersen på tlf.nr. 7221 7500.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Andras Kjartansson Thomassen tlf.nr. 7220 5139.

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer elektronisk via nedenstående link senest den 20. marts 2019.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
05-03-2019
Udløber
20-03-2019
Kviknummer
LJA-71282369
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Njalsgade 72A
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-03-2019
Udløber
20-03-2019
Kviknummer
LJA-71282369
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura
Beliggenhed
Gem annonce