Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til HR-kontoret i Kirkeministeriet

Kirkeministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-07-2021

Ansøgningsfrist: 10-08-2021

 

Har du lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser og være med til at sikre det faglige fundament for demokratiet? Trives du med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, og synes du, at det kunne være spændende at beskæftige dig med en af Danmarks største arbejdspladser?

 

HR-kontoret

HR-kontoret er en del af Kirkeministeriet, og har en bred portefølje af HR-opgaver rettet mod ca. 1.700 arbejdsgivere og ca. 10.000 ansatte i en lang række jobfunktioner. Vi varetager blandt andet en række arbejdsgiverfunktioner på personaleområdet, herunder varetagelsen af rollen som ansættelsesmyndighed for biskopper, provster og præster i folkekirken, og understøtter driften af folkekirkens tre kirkemusikskoler og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

 

HR-kontoret er kendetegnet ved at have en meget bred HR- opgaveportefølje, med driftsopgaver, rådgivningsopgaver, udviklingsopgaver, sagsbehandling, myndighedsbetjening, ministerbetjening, mv. Vi er 17 ansatte i kontoret og er organiseret i en teamstruktur med tre fagspecifikke teams indenfor HR-jura & forhandling, Arbejdsmiljø, organisation & uddannelse samt HR-administration & pension.

 

Udover sagsbehandling, rådgivning mv er kontoret kendetegnet ved, at der i alle tre teams arbejdes med en bevidst projektorienteret tilgang.

 

HR-kontoret lægger vægt på dialog og samarbejde med de forskellige aktører på folkekirkens område, herunder medarbejder- og arbejdsgiverorganisationer, ansatte, frivillige samt øvrige interessenter på folkekirkens område.

 

Arbejdsopgaver

Arbejdsområdet er bredt, og rummer derfor gode muligheder for afveksling i et fagligt samarbejde. Dine hovedopgaver vil være:

  • at fortolke og rådgive om regler, aftaler og juridisk praksis,

  • at varetage opgaver vedrørende tjenestemandspension,

  • at forberede og gennemføre forhandlinger,

  • at træffe afgørelse i forskellige typer konkrete sager,

  • at yde ministerbetjening i bred forstand,

  • at udarbejde forskellige typer notater og retsregler,

  • at udføre konkret sagsbehandling med borger- og ministerhenvendelser,

  • at indgå i et løbende arbejde med udvikling og optimering af sagsgange,

  • at indgå i forskellige udviklingsopgaver ad hoc.

 

Du skal således være indstillet på, at arbejde med selvstændig skriftlig sagsbehandling, og på at forberede og deltage i møder og forhandlinger med interesseorganisationer, faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Større udviklingsopgaver gennemføres som projekter, hvor vi lægger vægt på samarbejde med og inddragelse af relevante interessenter.

 

Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne, og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.

 

Kompetencer

Vi forventer, at du har en juridisk uddannelse eller kvalifikationer på tilsvarende niveau, og således behersker de juridiske værktøjer og gerne med relevant erfaring fra en politisk ledet organisation. Derudover forventer vi, at du:

  • har en solid viden om personalejura og HR,

  • kan formidle sikkert skriftligt og mundtligt,

  • kan sætte dig ind i sager, der kræver juridisk og politisk forståelse,

  • har et stort engagement og er motiveret,

  • har let ved at beherske it-værktøjer, og har digital forståelse,

  • har en åben og lyttende tilgang.

 

Vi lægger endvidere vægt på, at du;

  • har kendskab til tjenestemandsområdet,

  • kan navigere i en politisk styret organisation med mange interessenter,

  • er handlekraftig og initiativrig,

  • kan arbejde struktureret og med overblik,

  • trives med mange opgavetyper i en travl hverdag,

  • kan arbejde selvstændigt og i team.

 

Kirkeministeriet

Kirkeministeriet er bindeleddet mellem stat og kirke. Ministeriet samarbejder med folkekirken om at udvikle en nutidig kirke og værner om religionsfriheden i Danmark. Som ansat i Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 100 ansatte præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i hjertet af København og indgå i et fagligt fællesskab i en enhed med 17 personer. Vi sætter pris på humor og en positiv livsindstilling, og vi værner om faglig kvalitet og effektivitet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig i en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til kontorchefen for HR-kontoret i Kirkeministeriet.

 

Vi ser gerne, at du kan begynde snarest muligt.

 

Mere information

Du kan læse mere om Kirkeministeriet på www.km.dk. Du er også velkommen til at kontakte HR-chef Lene Graakjær Lund på 2444 2725, hvis du har spørgsmål.

 

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde:

1.Motiveret ansøgning

2.CV

3.Dokumentation for uddannelse

 

Ansøgningsfristen er 10. august 2021

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33.

 

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kirkeministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
22-07-2021
Udløber
10-08-2021
Kviknummer
LJA-82423943
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kirkeministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1015
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-07-2021
Ansøgningsfrist
10-08-2021
Kviknummer
LJA-82423943
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed