HOFOR

HOFOR,

København
02-10-2017

Jurist til forsyningsbranchen

Kontakt

HOFOR

Ørestads Boulevard 35
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-10-2017
Udløber:
23-10-2017
Kviknummer:
LJA-49848768
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du understøtte arbejdet med at skabe bæredygtige byer gennem intern juridisk rådgivning?

 

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. 

 

Forretningsorienteret generalist 

 Du bliver en del af HOFORs interne advokatkontor, afdeling Jura, hvor du får syv erfarne og specialiserede jurister og advokater som kolleger. Som forsyningsselskab er HOFOR underlagt omfattende regulering, og det er Juras opgave at fungere som intern, juridisk sparringspartner for forretningen. Vi identificerer og rådgiver om juridiske risici, bistår ved kontraktskrivning, deltager i forhandlinger med eksterne samarbejdsparter og har dialog med myndigheder.  

 

Opgaverne i afdelingen er mange og varierede, og som vores nye kollega vil du få en generalistrolle. Du kommer både til at løse mindre opgaver og varetage større sager. I begyndelsen af din ansættelse vil dine opgaver i tillæg til juridiske opgaver af mindre og varierende art   hovedsagelig bestå i at understøtte vores fjernkølingsforretning med forhandling af kontrakter og i at yde rådgivning om arealrettigheder og servitutforhold. På længere sigt specialiserer du dig inden for områder, som matcher virksomhedens behov.

 

Du kommer til at arbejde sammen med andre skarpe jurister. Vi sætter pris på sparring og samarbejde, og du kan se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor viden og faglighed værdsættes. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger med et godt fællesskab indadtil og gode relationer udadtil. 

 

Skarp på formue- og ejendomsret

Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. og har mindst 2-3 års erhvervserfaring. På sigt uddanner vi dig gerne til advokat, hvis du ikke allerede er det. Du er dygtig til formueret og har god forståelse for ejendomsret, lokalplanforhold og deklarationer. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med entrepriseret eller praktisk aftaleret, men det er ikke et krav.

 

Du trives både med at løse mindre opgaver og varetage større sager. Du kan lide kombinationen af at arbejde selvstændigt og skabe resultater i samarbejde med andre. Du er god til at formidle juridisk stof til kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, så alle kan forstå det. Du arbejder effektivt og struktureret, er pragmatisk og god til at identificere og belyse risici. Du overholder deadlines, sikrer fremdrift i dine opgaver og forstår at følge dem til dørs.

 

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Anne Wieland på telefon 2795 2075.

 

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2017. Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

 

Forventet tiltrædelse 1. december 2017 eller 1. januar 2018.

 

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på søg stillingen.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Strategisk Controller

Lolland Kommune
Frist: 
04-01-2018

Ambitiøs økonomikonsulent

Ringsted Kommune
Frist: 
19-12-2017
Lignende job
Michael Page
Stockholm
Frist:
09-01-2018
Michael Page
Stockholm
Frist:
09-01-2018