Gem annonce

Jurist til Domstolsstyrelsens Jura- og Forretningsenhed

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-11-2020

Vil du være med til at arbejde for ret og retfærdighed? Er du en dygtig jurist, der mestrer den juridiske metode? Og har du lyst til at få indgående kendskab til arbejdet ved retterne? Så er du måske vores nye kollega.

 

Danmarks Domstole værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål. Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene.

 

Vi tilbyder et job med gode muligheder for udvikling

Du får et udfordrende job med en spændende og afvekslende hverdag, hvor du løbende vil blive udfordret på nye opgaver, og hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling.

 

Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde. Du bliver en del af enheden Jura og Forretning, hvor vi er 14 engagerede medarbejdere i et stærkt fagligt miljø, som du kan sparre med og søge inspiration hos. Enheden er en del af Center for Forretning og Udvikling.

 

Du vil få mange kontaktflader til Domstolsstyrelsens øvrige centre, retterne og Danmarks Domstoles mange interessenter, heriblandt Justitsministeriets departement, anklagemyndigheden, politiet og kriminalforsorgen.

 

Kerneopgaverne er lovforberedende arbejde, konkret sagsbehandling,

forretningsunderstøttelse og ledelsesbetjening

Som jurist i Jura og Forretning får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får en unik mulighed for at få indgående kendskab til arbejdet ved retterne og erfaring med lovforberedende arbejde, ledelsesbetjening og konkret sagsbehandling.

 

Dine arbejdsopgaver vil således være besvarelse og koordinering af folketingsspørgsmål, høringer samt juridisk rådgivning og anden bistand til direktionen, bestyrelsen og Domstolsstyrelsens øvrige enheder. Du vil i denne forbindelse skulle samarbejde med domstolene og Justitsministeriet om lovgivningsinitiativer på domstolenes område.

 

Du vil også komme til at arbejde med:

  • udarbejdelse af bekendtgørelser og vejledninger på domstolenes område
  • besvarelse af henvendelser fra borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og internationale organisationer om domstolene
  • behandling af sager om aktindsigt, erstatningssager mod domstolene og arbejdsskadesager
  • persondatabeskyttelse og persondatatilsyn med retterne på det ikke-judicielle område
  • sekretariatsbetjening af forskellige udvalg, fora og arbejdsgrupper.

 

Vores nye kollega

Vi søger en fagligt dygtig jurist. Det er en fordel men ikke et krav, at du har et par års erfaring fra en anden stilling efter kandidatgraden.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • mestrer den juridiske metode, kan skære en sag til, finde frem til det væsentlige og selv har et løsningsforslag eller to

  • er resultat- og helhedsorienteret og løser dine opgaver med høj kvalitet
  • trives i en travl hverdag med mange bolde i luften, og hvor opgaverne kan være omskiftelige
  • er en holdspiller med godt humør, der har fokus på, at vi lykkes sammen, og samtidig kan arbejde alene
  • følger en sag helt til dørs og tænker det næste skridt frem.

 

Da vi er en organisation, der lægger stor vægt på kommunikation, er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt samt formidle kompliceret materiale til andre, der ikke har samme faglige viden som dig. Det indebærer blandt andet et klart blik for det væsentlige og et korrekt sprog.

 

Endelig har du høj integritet, gode samarbejdsevner og en forståelse for domstolenes særlige rolle i samfundet.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund. 

 

Der vil eventuelt være mulighed for at aftale et personligt tillæg afhængig af dine kvalifikationer og forudgående erfaring.  

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til chef for Jura og Forretning Laila Lindemark på tlf. 20 98 39 45.

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

 

Ansøgning og øvrige oplysninger

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Ansøg via link i stillingsopslaget nederst på siden.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv, eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer), eventuelle udtalelser m.v. 

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 7. december 2020 kl. 10:00.

 

Vi forventer at holde samtaler den 9. og 10. december 2020. Eventuelle 2. samtaler holdes den 16. og 18. december 2020.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
07-12-2020
Kviknummer
LJA-81407215
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
Store Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-11-2020
Ansøgningsfrist
07-12-2020
Kviknummer
LJA-81407215
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce