Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist søges til ny udbudsordning for biogas København

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-07-2020

Vil du være med til at skabe de juridiske rammer for udbud af støtte til biogas for 672 mio. kr. årligt? Interesserer du dig for den grønne omstilling, har du et skarpt juridisk blik for både statens og markedets interesser og behov, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed og globalt perspektiv? 

Så er en stilling som jurist i bioenheden i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig.  
 

Om jobbet 
Som følge af Klimaaftalen fra 2020 skal Energistyrelsen etablere en helt ny udbudsordning for biogas, der skal afdække, hvor billigt biogas kan produceres. Dette er afgørende for, hvilken rolle biogas vil spille i den fremtidige energiforsyning.
Vi søger derfor en erfaren, fagligt stærk og engageret jurist, som vil være med til at skabe de juridiske rammer for denne ordning. 

Den ledige stilling er i enheden for bioenergi, som sammen med enheden for havvind og enheden for solceller- og landvind udgør Center for vedvarende energi i Energistyrelsen, København.
Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Energiaftalen fra 2018 og senest med Klimaaftalen fra 2020, der skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling. 

Du bliver en del af en projektgruppe, der arbejder med etablering af den nye udbudsordning, og skal beskæftige dig med udarbejdelse af juridiske analyser, lovgivning, kontrakter og udbud inden for energiret, miljøret, udbudsret, selskabsret, kontraktret mv.
Heudover vil du deltage i arbejdet med at udforme et robust juridisk grundlag for udbud og de efterfølgende kontrakter, der skal indgås med de vindende selskaber. Du vil også kunne blive involveret i andre opgaver i bioenheden. 

Vi arbejder meget tværfagligt og du kommer til at samarbejde med både jurister og kollegaer med anden faglig baggrund. Dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger samt tekniske og kommercielle forhold.

Vi kan tilbyde en spændende hverdag med varierende opgaver og ikke mindst, dygtige og engagerede kolleger, der hver dag løfter opgaverne med nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar. 
 

Om dig 
Vi ser gerne, at du er uddannet cand.jur. eller cand. merc. jur. Herudover vil det være en fordel, hvis du:

  • har erfaring fra staten/en politisk styret organisation, energisektoren, konsulentbranchen eller advokatbranchen,
  • har erfaring eller kendskab til regulering af vedvarende energi i Danmark,
  • har erfaring eller kendskab til lovgivningsarbejde samt national og EU energi- og miljøret,
  • har erfaring eller kendskab til selskabsret, kontraktret og udbudsret,
  • har gode formidlingsevner både i skrift og i tale,
  • kan formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde med blik for modtageren,
  • er professionel og hviler i rollen som embedsmand  også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere,

Som person har du gode samarbejdsevner og bidrager til den fælles kollegiale holdånd. Du kender dine egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med dine kolleger og ledere. Sidst, men ikke mindst, har du evnen og lysten til at arbejde i en dynamisk hverdag, hvor der ofte er korte deadlines.
 

Om os 
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.
 

Løn- og ansættelsesvilkår   
Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Stillingen tilbydes som fastansættelse. 

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til kontorchef Lisbet Ølgaard, på liol@ens.dk eller mobil 22 82 50 89 eller team-leder Lars Martin Jensen, på lamj@ens.dk eller mobil: 3392 7607.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.
 

Ansøgning   
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 13. august 2020.

Samtaler forventes afholdt i slutningen af august måned med henblik på tiltrædelse 1. oktober 2020 eller snarest derefter.   

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Tlf
33 92 67 00
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-07-2020
Udløber
13-08-2020
Kviknummer
LJA-80760798
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Tlf: 33 92 67 00
Praktisk information
Indrykket
30-07-2020
Ansøgningsfrist
13-08-2020
Kviknummer
LJA-80760798
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed