Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist søges til arbejdsmarkedsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Nuuk

Indrykket
09-08-2022

Om stillingen

Departement for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en jurist til varetagelse af arbejdsmarkedsafdelingens juridiske rådgivning generelt. Afdelingens opgaver omfatter arbejdsmarkedslovgivning og danske love for Grønland. Et særligt fokus vil være at sætte sig ind i lovkomplekset omkring regulering af udefrakommende arbejdskraft og varetage departementets dialog med de danske myndigheder, som har det ressortmæssige ansvar. Derudover er der offentliggjort Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi, hvor der skal udredes særligt vedr. tilbud for unge. Der er ligeledes revision i gang vedr. lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring i samarbejde med de danske myndigheder.

 

Naalakkersuisut er desuden i gang med en række reformtiltag på arbejdsmarkedsområdet med henblik på øget beskæftigelse og effektivisering som juristen vil indgå i og rådgive om.

 

Organisatorisk er stillingen placeret under afdelingschefen for arbejdsmarked. Du vil være afdelingens primære jurist og vil have et tæt samarbejde med jurister i departementets stab. Dine opgaver vil hovedsageligt relatere sig til arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.

 

Konkret vil dine opgaver bestå i at være sparringspartner for sagsbehandlere og ledelse i det daglige arbejde med juridisk ekspertise. Derudover vil du deltage i forhandlingerne af kontrakter og aftale med eksterne parter og bistå med udarbejdelse af lovforslag til Inatsisartut.

 

Tingene kan gå hurtigt i vores departement, og du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor der til tider skal handles og tænkes hurtigt. Du skal dog også være klar til at sætte dig ned og skrive udkast til lovforslag, hvor der skal tænkes over detaljerne i dialog med de relevante parter.

 

Der er en uformel tone og stemning i departementet og initiativer bliver værdsat og understøttet.

 

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.

  • udarbejdelse, udvikling og vedligeholdelse af lovforslag og bekendtgørelser inden for arbejdsmarkedsområdet

  • projektansvar og -styring ved udarbejdelse eller revision af lovgivning

  • rådgivning og sparring med den øverste ledelse i departementet samt intern juridisk support til de faglige afdelinger

  • sparring ved indgåelse af kontrakter

  • forhandlinger af aftaler og tilladelser

  • konkret juridisk sagsbehandling inden for arbejdsmarkeds- og udlændingeområdet.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med udarbejdelse og revision af lovgivning

  • er uddannet jurist

  • har erfaring fra og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation

  • kan lide at favne fagligt bredt og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger

  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk

  • er god til at arbejde projektorienteret og selvstændigt

  • udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne

  • har kendskab til grønlandske forhold eller har lyst og mod på at sætte dig ind i disse

 

Yderligere oplysninger

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte fungerende afdelingschef Sussi Wille, telefon +299 342849, e-mail: suwi@nanoq.gl

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Ansøgningsfrist:

29. august 2022

 

Kontaktperson:

Lona Lynge

+299 34 56 24

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Jura

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Imaneq 4

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Adresse 1
Imaneq 4
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Imaneq 4
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-08-2022
Udløber
29-08-2022
Kviknummer
LJA-83912730
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrig...

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Adresse
Imaneq 4
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-08-2022
Ansøgningsfrist
29-08-2022
Kviknummer
LJA-83912730
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed