Gem annonce

Jurist med speciale i fast ejendom til Københavns Ejendomme og Indkøb

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-07-2020

Brænder du for fast ejendom, så har du nu mulighed for at få en spændende og udfordrende stilling i Københavns Kommunes afdeling for Køb, Salg og Leje under Københavns Ejendomme og Indkøb.

Afdelingen for Køb, Salg og Leje har karakter af en intern specialiseret juridisk enhed i Økonomiforvaltningen, hvis primære arbejdsområde er privatretlige og kommercielle problemstillinger vedrørende fast ejendom i bred forstand, herunder sager om kommunens køb og salg af fast ejendom, udvikling af kommunens grunde og indgåelse af lejekontrakter mv.

Afdelingens opgave er blandt andet at sikre Københavns Kommunes økonomiske interesser som privat ejendomsejer i forbindelse med byudviklingen mv. Afdelingen understøtter hele kommunen, hvorfor du vil få en stor berøringsflade på tværs af kommunens forvaltninger og fagområder.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af

  • varetagelse af sager om køb af meget forskellige ejendomme, hvor du er involveret fra de indledende kontraktforhandlinger til berigtigelsen af handlen

  • repræsentere Københavns Kommune i forbindelse med leje og udleje af fast ejendom

  • varetagelse af sager om salg og udvikling af kommunens ejendomme, hvor du bliver involveret i juridiske og kommercielle problemstillinger

  • udarbejdelse af juridiske aftalegrundlag og juridiske notater

  • selvstændigt ansvar for kontakten til forhandlingsparter, samarbejdspartnere, eksterne rådgivere, erhvervsmæglere og advokater med flere

  • udarbejdelse af indstillinger og beslutningsoplæg til brug for den politiske beslutningsproces i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen af såvel juridisk som økonomisk karakter

 

Arbejdsopgaverne vil således i overvejende grad omfatte juridisk arbejde i et meget kommercielt og forretningsmæssigt miljø.

Kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du

  • er cand.jur. eller cand.merc.(jur.) eller lignende med minimum 3 års arbejdserfaring fra eksempelvis advokatbranchen, anden kommune, ejendomsudvikling eller lignende

  • har arbejdserfaring med juridiske arbejdsopgaver vedrørende fast ejendom

  • har gode juridiske kvalifikationer og kompetencer

  • besidder gode kommunikationsevner og har nemt ved at formidle dit budskab på en klar, enkel og tydelig måde både på skrift og i tale

  • er udadvendt, vedholdende og handlekraftig

  • formår at arbejde selvstændigt og skabe fremdrift og resultater

  • er grundig og detaljeorienteret, samtidig med at du evner at bevare overblikket og se helheden

  • besidder kommerciel og forretningsmæssig forståelse

 

  • trives i en organisation, hvor tingene går hurtigt, ligesom du er én, der kan få tingene til at ske

  • har gode forhandlings- og samarbejdsevner og et godt humør

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en afdeling med ca. 25 jurister, hvor der er et højt fagligt kompetenceniveau og gode sparringsmuligheder med dine kollegaer, og hvor spændende, inspirerende og komplekse opgaver løses i et uhøjtideligt miljø med højt juridisk niveau og med stort kommercielt fokus.

Du får lov til at prøve kræfter med nogle af de mest spændende problemstillinger på ejendomsområdet, og der er således gode personlige udviklingsmuligheder i stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi har 37 timers arbejdsuge inklusive times betalt frokost og flekstidsordning.

Tiltrædelse efter aftale. 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Torben Pilgaard på 5137 2242.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 20. august 2020

Økonomiforvaltningen

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Københavns Ejendomme & Indkøb

Københavns Ejendomme & Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.

Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-07-2020
Udløber
20-08-2020
Kviknummer
LJA-80716098
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-07-2020
Ansøgningsfrist
20-08-2020
Kviknummer
LJA-80716098
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce