Gem annonce

Jurist med lyst til at arbejde tæt på de maritime erhverv og de politiske beslutningsprocesser

Søfartsstyrelsen

Slagelse, Vestsjælland

Indrykket
30-09-2019

Som jurist i Søfartsstyrelsen skal du kunne løfte opgaver på et fagligt højt niveau, samtidig med at du bidrager til arbejde med at bibeholde Danmarks position som en af Danmarks førende søfartsnationer. Du skal arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige jurister, men det vil også være centralt, at du kan både udfordre og sparre med kolleger med anden faglig baggrund.

 

Om jobbet 

Du skal arbejde med søfarendes arbejds- og ansættelsesforhold, hvor du kommer til at beskæftige dig med lovgivning og politikudvikling på både nationalt og internationalt plan. Du vil desuden blive pennefører på opgaver med ministerbetjening på området, lige som du skal forvente, at du skal varetage det internationale arbejde på området, herunder ved at forberede og deltage i forhandlinger i EU og i FNs Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Du får en bred kontaktflade, da arbejdet foregår i tæt samspil med andre danske myndigheder og de søfarendes og redernes organisationer samt andre lande.

 

Du kommer samtidig til at indgå i og bidrage til vores stærke, faglige, juridiske miljø i Søfartsstyrelsens afdeling for Maritim Regulering og Jura. Du vil komme til at deltage i vores arbejde som Søfartsstyrelsens interne advokatkontor, hvilket indebærer, at vi rådgiver styrelsens andre enheder i juridiske og tekniske spørgsmål. Du vil således kunne komme til at håndtere sager om forvaltningsretlige spørgsmål, persondataret og regler om overtrædelse af søfartslovgivningen. Vi betjener vores direktion og håndterer sager til ministeren og til Folketinget, og vi varetager det lovforberedende arbejde på søfartsområdet og skriver både lovforslag og bekendtgørelser. 

 

Om dig 

Du er uddannet cand.jur. og har nogle års erfaring fra f.eks. en anden statslig myndighed, kommune eller region med tilsvarende opgaver. Du har stærke juridiske og kommunikative evner og interesse for juraen. Vi lægger derudover vægt på, at du 

  • har gode analytiske evner.

  • både har overblik og blik for detaljen.

  • har en tilgang til faget, hvor du ser muligheder og ikke begrænsninger, samtidig med at lovgivningen fortsat er i højsædet.

  • har faglig autoritet og integritet.

  • kan arbejde selvstændigt med hurtige prioriteringer og korte deadlines mellem store og små opgaver. 

  • har gode samarbejdsevner samt kan skabe netværk internt og eksternt.

 

Om os 

Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med relevante interessenter. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. 

 

Den ledige stilling er i Maritim Regulering og Jura, hvor vi arbejder med udvikling af regler, der skal fremme sikkerhed, sundhed og miljø for både skibe, søfarende og fiskere og de farvande, de sejler i. Samtidig er vi med til at sikre, at reguleringen skaber de bedste rammer for væksten og konkurrenceevne i den maritime sektor. Vi deltager i forhandlingerne om internationale og EU regler og udarbejder de danske regler. Afdelingen består af ca. 30 medarbejdere med juridisk, teknisk og akademisk baggrund. Der er to chefer tilknyttet til afdelingen, og du vil få en MUS-chef, men kan forvente at skulle udføre opgaver for begge chefer.

 

Om ansættelsen 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC som fuldmægtig.

 

Arbejdspladsen er placeret i Korsør.

 

Vil du vide mere? 

Du kan få flere informationer om stillingen som jurist i Maritim Regulering og Jura ved at kontakte kontorchef Kristina Ravn på telefon 72 19 62 37. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.    

 

Har du lyst til at søge? 

Så klik på Søg stilling knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside http://jobisoefartsstyrelsen.dk/#job. Din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 30. oktober 2019. 

 

Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 45, og der kan forventes anvendt test i processen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Søfartsstyrelsen

Adresse
Fjordvænget 30
4220 Korsør
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-09-2019
Udløber
04-11-2019
Kviknummer
LJA-76046491
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Søfartsstyrelsen

Adresse
Fjordvænget 30
4220
Korsør
Danmark
Tlf 72 19 60 00
Praktisk information
Indrykket
30-09-2019
Ansøgningsfrist
04-11-2019
Kviknummer
LJA-76046491
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale
Beliggenhed
Gem annonce