Energistyrelsen

Energistyrelsen,

København
04-08-2017

Jurist med interesse for statsstøtte

Kontakt

Energistyrelsen

Amaliegade 44
1256
København K
Danmark
Tlf: 33 92 67 00
Praktisk information
Oprettet:
04-08-2017
Udløber:
20-08-2017
Kviknummer:
LJA-48234972
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Jura,
Politik og samfund
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du stærke juridiske kompetencer? Har du lyst til at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger på et område med stor politisk bevågenhed? Og kan du bevare overblikket og have fokus på detaljen på samme tid? 

 

Så er den ledige stilling i Juras statsstøtteteam måske noget for dig. 

 

Jura er en del af stabsfunktionen HR & Jura og yder juridisk rådgivning til Energistyrelsens faglige enheder og direktionen samt varetager tværgående juridiske opgaver. Vi er 8 jurister og 3 studenter, som yder rådgivning og sparring vedrørende offentligretlige, forvaltningsretlige og EU-retlige spørgsmål. Vi arbejder for videndeling og højnelse af de juridiske kvalifikationer i styrelsen og har en central rolle i implementeringen af EUs statsstøtteregler på energiområdet. Da en af vores dygtige jurister har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega med stærke juridiske kompetencer. 

 

Om jobbet

Du bliver en del af et juristteam med høje ambitioner på det juridiske område, en stor og krævende opgaveportefølje, et stærkt fællesskab og en unik erfaringsbase i forhold til energi- og miljølovgivningen og generelle juridiske discipliner (forvaltningsret, EU-ret, lovteknik m.v.). Vi tilbyder desuden gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse.

 

Du vil bl.a. komme til at arbejde med

 

  • Rådgivning og sparring med styrelsens faglige enheder om statsstøtteretlige spørgsmål 

  • Kvalitetssikring af juridiske produkter, herunder statsstøtteanmeldelser og notater til Europa-Kommissionen

  • Udarbejdelse af juridiske analyser af principielle juridiske problemstillinger

  • Videreudvikling og styring af styrelsens system til håndtering af statsstøttesager

  • Mundtlig og skriftlig formidling af statsstøttereglerne og styrelsens interne processer og retningslinjer

 

Om dig

Vi forventer, 

 

  • at du er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur.

  • at du har et godt kendskab til forvaltningsret, offentligret og EU-ret

  • at du har interesse for og gerne kendskab til EUs regler om statsstøtte

  • at du hurtigt kan danne dig et overblik over og gennemskue komplekse juridiske problemstillinger og processer uden at miste blikket for detaljen

  • at du kan arbejde selvstændigt, er fagligt nysgerrig og let tilegner dig ny viden

  • at du er løsnings- og resultatorienteret

  • at du har gode samarbejdsevner og en servicemindet tilgang

  • at du har politisk tæft og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation 

  • at du har særdeles gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og gode engelsk kundskaber

 

Om os

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

 

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi- og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

 

HR & Jura er en del af Center for Organisation, der har ansvaret for styrelsens stabsfunktioner med opgaver indenfor økonomi, styring, HR, rejser, IT, jura, EU-koordination, kommunikation, presse, service og direktions- og ledelsesbetjening. Centeret understøtter arbejdet med at indfri styrelsens strategiske mål.

 

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Der er cirka 360 årsværk beskæftiget i Energistyrelsen.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. 

 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Birgitta Bundgaard på tlf. 22 85 98 95. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ansøgning  

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 20. august 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 34.

 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.


Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Konsulent til BL's kurser og rådgivning

BL - Danmarks Almene Boliger
Frist: 
01-12-2017

Region Syddanmark søger en udviklingskonsulent

Region Syddanmark, Regionshuset
Frist: 
03-12-2017

Økonomikonsulent til Lyngby-Taarbæk kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune
Frist: 
05-12-2017

Data Scientist/analytiker til VisitDenmark

VisitDenmark
Frist: 
10-12-2017
Lignende job
PROCON IT Aktiengesellschaft
München
Frist:
22-12-2017
Fonds Finanz Maklerservice GmbH
München
Frist:
22-12-2017