Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist med indgående kendskab til almenboligloven og boligreguleringsloven til By-, Kultur- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
15-03-2019

Vil du være med til at sikre en effektiv sagsbehandling i afdelingen By, Byggeri og Ejendomme og bidrage til udvikling af områdets opgaveløsning? Da en af vores jurister har valgt at gå på pension, leder vi efter en dygtig jurist med gode samarbejdsevner og med speciale inden for Almenboligloven og om muligt også Boligreguleringsloven.

 

I Frederiksberg Kommune er samarbejdet med de almene boligorganisationer høj prioriteret. Vi har fokus på at øge mængden af almene boliger bl.a. ved to år i træk at afsætte budgetmidler til nye almene boliger. Derudover udvider og udvikler vi vores plejeboligkapacitet i kommunen i samarbejde med den almene sektor. Til fortsat at sikre et godt samarbejde og en kompetent myndighedsfunktion søger vi en dygtig jurist, der både kan bidrage til kommunens myndighedsopgave indenfor almenboligområdet, men som også kan være med til at udvikle og nytænke de projekter, hvor der etableres almene boliger til kommunale formål.

 

Foruden ovenstående er der behov for, at du kan løse en række mindre opgaver indenfor boligreguleringsloven, fx ansøgninger om nedlæggelse af boliger og kommunens kontrol med tomme boliger.

 

Som vores boligjurist vil du bl.a. komme til at arbejde med:

 

  • Sparring og rådgivning på tværs af kommunens områder indenfor almenboligloven og boligreguleringsloven

  • Behandling af ansøgninger om nedlæggelse af boliger (typisk i forbindelse med sammenlægning af lejligheder)

  • Behandling af Skema A, B og C ansøgninger i samarbejde med vores boligstrategiske medarbejder

  • Udarbejdelse af politiske indstillinger inden for de to lovgivninger, samt øvrige bekendtgørelser vedrørende lovgivning om almene boliger.

 

 

Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:

 

  • Cand. Jur. med et højt fagligt niveau

  • Gerne et par års relevant erfaring, men en nyuddannet med kendskab til almenboligloven, støttebekendtgørelsen m.v. og evt. relevant studiejoberfaring kan også komme i betragtning.

  • Gode samarbejdsevner og evne til at tænke i helheder på tværs af organisationen

  • Kan spotte potentielle udfordringer og griber muligheden for at løse disse

  • Velformuleret og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en letforståelig måde i både skrift og tale

  • Kan arbejde selvstændigt

 

 

Lidt om os i By, Byggeri og Ejendomme:

Du bliver en del af enheden Byggeri og Arkitektur, som er en enhed på ca. 25 medarbejdere. Enheden er placeret i afdelingen By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommunes By-, Kultur- og Miljøområde. Vi er i alt ca. 90 ansatte som tager os af det bebyggede Frederiksberg lige fra den fysiske planlægning (Kommuneplanstrategi, lokalplaner mv.), over byggesagsbehandling og projektering af de projekter vi selv bygger, til drift af kommunens egne ejendomme. By, Byggeri og Ejendomme har mange snitflader til de øvrige områder i Frederiksberg Kommune.

 

I Byggeri og Arkitektur varetager vi, ud over administration af almenboligloven og boligreguleringsloven, byggesagsbehandlingen i kommunen. Du bliver placeret tæt på dine nærmeste kollegaer, som ud over vores boligstrategiske medarbejder også omfatter den jurist som administrerer byfornyelsesloven.

Vi har en arbejdsplads med socialt godt miljø hvor omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed. Du får stor indflydelse på opgavevaretagelsen og arbejdets indhold.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig inkl. frokostpause og vi har flekstid.

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for By, Byggeri og Ejendomme, Lillian Rasch Madsen på tlf.: 2898 4131 eller mail: Lima08@Frederiksberg.dk

 

Ansøgningsfrist torsdag d. 11. april 2019 kl. 12.00

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 1. samtaler afholdes tirsdag d. 30. april, en eventuel 2. samtale afholdes fredag d. 3. maj 2019. Ansættelse snarest muligt.

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Del dette job

Kontakt
Frederiksberg Kommune
Rådhuset,
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Kontakt
Rådhuset,
2000 Frederiksberg
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
11-04-2019
Kviknummer
LJA-71600147
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Miljø, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune

Adresse
Rådhuset,
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
11-04-2019
Kviknummer
LJA-71600147
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura, Miljø, Politik og samfund
Beliggenhed