Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist med flair for koordinering søges til lovfortolkning og ministerbetjening

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-11-2022

Har du stærke juridiske kompetencer, og vil du være med til at sætte retning for udviklingen i grundskolen, særligt på det frie skoleområde? Så er du måske vores nye juridiske konsulent og koordinator for de frie skoler i Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

 

Om arbejdsopgaverne

Som vores nye jurist og koordinator i Center for Grundskoler vil du få ansvaret for den juridiske rådgivning på fri- og privatskoleområdet og samtidig fungere som koordinator for det frie skoleområde (friskoler, privatskoler, efterskoler, frie fagskoler mv.). De konkrete arbejdsopgaver omfatter:

  • Lovfortolkning og juridisk vejledning.

  • Udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg mv.

  • Bidrage til lovgivningsarbejde, herunder til lovforslag.

  • Løbende ministerbetjening, herunder folketingsbesvarelser, mødeforberedelser og svar på henvendelser fra borgere og organisationer mv.

  • Koordinering og videndeling på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet, herunder med ministeriets to styrelser og internt i departementet, samt med parterne på det frie skoleområde.

  • Indgang for interessenterne på området.

 

Opgaverne varetages i tæt samarbejde med centerets øvrige ansatte og med de øvrige enheder i ministeriet.

 

Om dig

Vi ser gerne, at du er uddannet cand.jur. og har solid erfaring med juridisk arbejde i en politisk styret organisation, gerne fra staten. Du har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med et bredt opgavefelt af såvel generelle som mere specialiserede opgaver.

 

Vi forventer herudover, at du:

  • har stærke analytiske og faglige kompetencer,

  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner,

  • har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift,

  • har stærke samarbejdsevner og relationskompetencer,

  • har interesse for og måske erfaring fra grundskoleområdet, herunder fri- og privatskolerne, samt

  • bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.

 

Om os

Center for Grundskoler er placeret i Børne- og Undervisningsministeriets departement. I centeret arbejder vi med politikudvikling, lovgivning og betjening af minister og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer, og vi har ansvaret for bl.a. folkeskoleloven, friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Centeret har en central funktion i idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer på grundskoleområdet.

 

Samlet er vi ca. 40 ansatte i centeret, hvoraf fire er jurister og en er stud.jur. Centeret er opdelt i tre kontorer med hver sin kontorchef.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten.

 

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og senest pr. 1. februar 2023.

 

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge.

 

Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Korsbæk på telefon 2168 7567 eller på Christian.Korsbæk@uvm.dk.

 

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest torsdag den 8. december 2022. Du søger stillingen ved at klikke på Søg stillingen i højre side af opslaget. Vi forventer at holde samtaler i uge 50.

 

Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund - vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ansøgningsfrist

08-12-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-02-2023

 

Arbejdstid

37 timer ugentligt

 

Kategori

Special- eller chefkonsulent

 

Arbejdssted

Departementet

 

Hjemmeside

http://www.uvm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1015 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-11-2022
Udløber
08-12-2022
Kviknummer
LJA-84279929
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-11-2022
Ansøgningsfrist
08-12-2022
Kviknummer
LJA-84279929
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed