Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist med ekspertise i forvaltningsret og strafferet

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
19-07-2019

Har du lyst til en hverdag med spændende og udfordrende opgaver på tværs af straffe- og forvaltningsret? Trives du med stort selvstændigt ansvar og indflydelse? Så læs videre her om den ledige stilling i Augustenborg!

 

Jurist med solid erfaring inden for strafferet

Som del af vores juristgruppe får du en særlig rolle i at foretage juridiske vurderinger af strafferetlige problemstillinger i vores mest komplekse sager. I de tilfælde hvor du konstaterer tegn på overtrædelse af reglerne, træffer enhedschefen afgørelse om politianmeldelse på baggrund af din indstilling. Du varetager kontakten til politi og anklagemyndighed. Du kan omsætte din juridiske indsigt i konkrete sager til generelle principper, som bidrager til udvikling og optimering af vore procedurer og praksis for kontrol af projektstøttesager. Du har eksempelvis erfaring fra anklagemyndighed eller domstol.

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er en fagligt dygtig jurist, som i dit hidtidige karriereforløb er blevet fortrolig med at omsætte regler til afgørelser.

  • motiveres af udfordrende juridiske opgaver, som kræver høj faglighed og et solidt overblik.

  • trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

  • er en holdspiller, der også arbejder selvstændigtog er proaktiv og løsningsorienteret.

  • kan lide at indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper end din egen.

  • er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du har blik for det politiske landskab og er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden.

 

Velkommen til Team Stab & Faglig Support

Du bliver en del af Team Stab & Faglig Support, som supporterer de to enheder Projekttilskud og Vand & Natur Tilskud med bl.a. juridisk, landbrugsfaglig og revisionsmæssig ekspertise samt en række stabsfunktioner. I teamet er vi 14 fagligt dygtige og engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, heraf fem jurister. Du kan forvente en hverdag, som er præget af et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi sætter trivsel højt og hjælper hinanden, når der er travlt.

 

Kerneopgaven i de to enheder er behandling af ansøgninger om tilskud til projekter inden for jordbrug, fødevareforarbejdning, EUs markedsordninger og nationale ordninger. Vi udbetaler årligt et trecifret millionbeløb, hvoraf størstedelen er finansieret af EU.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Ansættelse kan, afhængig af erfaring og kompetencer, efter aftale ske som special- eller chefkonsulent.

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

 

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Besendahl, telefon: 51 54 17 58, email: kirbes@lbst.dk eller chefkonsulent Ann Gammelgaard Alfsen, telefon 22 28 39 92, email: angalf@lbst.dk.

 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.    

 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Søg stilling) senest onsdag den 14. august 2019.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 20. august 2019 i Augustenborg.

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Del dette job

Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse 1
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Adresse 2
Augustenborg Slot 3
6440 Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-07-2019
Udløber
14-08-2019
Kviknummer
LJA-74493600
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Augustenborg Slot 3
6440
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-07-2019
Ansøgningsfrist
14-08-2019
Kviknummer
LJA-74493600
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura
Beliggenhed