Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist i klimaets tegn - udbygning af vindmøller på havet - genopslag

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-09-2021

Nu har du chancen for at blive en del af det bankende hjerte bag den grønne omstilling! Kan du kombinere jura, miljø og teknik? Brænder du for at arbejde med vedvarende energi og klima? Så er det dig, vi søger til stillingen som jurist til udbygningen af havvindsområdet i Energistyrelsen.

Om jobbet

Elektrificeringen af samfundet er afgørende for, at Danmark, EU og verden kan komme i mål med klimaambitionerne. Derfor skal der udbygges massivt med vedvarende energi herunder på havet. Energistyrelsen har bl.a. ansvaret for planlægning og sagsbehandling i forbindelse med udbygningen af vedvarende energi på havet. Vi søger en fagligt stærk og engageret jurist, som brænder for at arbejde med den grønne omstilling.

Du kommer til at arbejde med åben-dør-ordningen, som giver private mulighed for at etablere vindmøller på havet, som ofte er meget store projekter. Vi behandler ansøgningerne, som ud over de gængse forvaltningsretlige discipliner bl.a. indebærer miljø- og planretlige vurderinger af projekterne, så de kan opføres og drives i overensstemmelse med varetagelsen af natur- og miljøhensyn. Derudover foretager vi principielle tekniske og juridiske analyser der er med til at udvikle havvindsområdet samt bistår regeringen og Folketinget med oplæg til mulige politiske beslutninger.

Du kan læse mere om åben-dør-ordningen på Energistyrelsens hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/aaben-doer-ordningen-havvindmoeller

Du bliver en del af et team på seks personer, som indgår i enheden for Havvind under Center for Vedvarende Energi. Du får en spændende, travl hverdag med dygtige, søde og engagerede kolleger, der hver dag løfter opgaverne med nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar. Derudover kan vi tilbyde et miljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og socialt samvær, og hvor der er højt til loftet.

Om dig

Du er uddannet cand.jur. eller cand. merc. jur., og du har interesse for vedvarende energi, du ønsker at være en del af den grønne omstilling og at være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Dine gode samarbejdsevner bidrager til holdånd i enheden, og du tager ansvar for fremdriften i de fælles opgaver. Du trives med korte deadlines i en travl hverdag, hvor vi i fællesskab løser opgaverne.

Derudover har du:

  • et godt kendskab til og kan lide at arbejde med offentlighedsloven og forvaltningsretten

  • erfaring med arbejde i staten/en politisk styret organisation eller energisektoren

  • kendskab til national og EU energi- og miljøret er en fordel, men ikke et krav

  • gode formidlingsevner i skrift og i tale og kan formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde

 

Det er vigtigt, at du trives med at samarbejde med eksterne interessenter, og at du befinder dig godt i embedsmadsrollen, da du jævnligt vil være i kontakt og dialog med borgere, myndigheder og opstillere.

Fokus på den gode onboarding

Du får naturligvis en grundig oplæring, og der er gode muligheder for kompetenceudvikling inden for dine fagområder. Hvis du er nyuddannet jurist eller har et par års erfaring, bliver du desuden en del af Energistyrelsens målrettede kompetenceudviklingsforløb for jurister. Her vil du få en skræddersyet uddannelse i de juridiske kerneopgaver, du kommer til at arbejde med som jurist i Energistyrelsen, og du bliver en del af et tværgående juristnetværk.

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er knap 750 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC-overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Jonas Axelgaard på mail: joax@ens.dk eller tlf:4162 3601.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest søndag den 10. oktober 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 41 og 43 med henblik på tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest muligt.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Medarbejderne er Energistyrelsens vigtigste aktiv. Vi bestræber os på at ansætte de bedste kvalificerede og de bedste kollegaer - og vi lægger vægt på en professionel ansættelsesproces.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-09-2021
Udløber
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82664105
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-09-2021
Ansøgningsfrist
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82664105
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed