Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist, genopslag

Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke

Nuuk

Indrykket
14-02-2020

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke søger en jurist til tværgående og koordinerende opgaver.

Juristen bliver en del af departementets juridiske afdeling, der består af 4 jurister. Den juridiske funktion i departementet er velfungerende, og du vil som nyansat få løbende støtte, supervision og sparring af dine nærmeste juridiske kolleger, der besidder en stor viden og erfaring inden for departementets ressortområde.

 

Juristen refererer til afdelingschefen for den juridiske afdeling.

 

Opgaver og ansvarsområder:

Du vil komme til at arbejde på tværs af departementets ansvarsområder med overvejende vægt på løsning af departementets juridiske opgaver. Arbejdet vil primært bestå af udarbejdelse af regler, sagsbehandling og andre juridisk betonede opgaver.

Derudover omfatter arbejdet generel betjening af Naalakkersuisoq (ministeren) og Naalakkersuisut (regeringen) med bl.a. udarbejdelse af besvarelser, responsa, oplæg, taler og analyser.

 

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er cand.jur. eller cand.merc.jur.

  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst

  • Du har gåpåmod, engagement og er god til at samarbejde på alle niveauer

  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt

  • Du er åben og opsøgende i forhold til at tilegne dig viden om faglige forhold i relation til det juridiske arbejde

  • Du kan veksle mellem opgaver, der kræver fordybelse og hasteopgaver

  • Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af departementets ressortområder, grønlandske forhold og har erfaring fra den grønlandske offentlige sektor eller andre politisk styrede organisationer.

 

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke består af cirka 45 ansatte og er kendetegnet ved en hverdag, der for juristernes vedkommende er præget af en tæt dialog med sagsbehandlerne i de faglige afdelinger.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2020 eller efter nærmere aftale for den rette profil.

 

For yderligere information kan afdelingschef Claus Kleemann, kontaktes (clkl@ghsdk.dk, tlf. +45 32 83 38 54).

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2020.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke

Adresse 1
Imaneq 4, Postboks 1029
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Imaneq 4, Postboks 1029
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-02-2020
Udløber
13-03-2020
Kviknummer
LJA-79349010
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke

Adresse
Imaneq 4, Postboks 1029
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-02-2020
Ansøgningsfrist
13-03-2020
Kviknummer
LJA-79349010
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed