Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist - eller jurastuderende med bacheloren i hus - til midlertidig stilling i Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
10-03-2023

Færdselsstyrelsen har brug for netop dig til en vigtig samfundsmæssig opgave. Vi søger nemlig en kollega som kan hjælpe os over det kommende år, med at sikre færdselssikkerheden og kundetrygheden igennem godkendelse af taxichauffører.  Du kan både være færdiguddannet jurist, eller under uddannelse, men med lyst til et meningsfyldt job ved siden af studiet.

Team Taxi og vejtransportuddannelser er et sammentømret team i Færdselsstyrelsen. Teamets opgaver spænder bredt, fra administration af taxiområdet, tilsyn med vejtransportuddannelserne, udarbejdelse af regulering indenfor områderne og minister- og departementsbetjening, for at nævne nogle.

Teamet består af administrative konsulenter, tilsynsførende inspektører, samt jurister. To af vores jurister skal på barsel, og derfor søger vi nu en person, som vil være frisk på at indgå i et fagligt og socialt stærkt fællesskab, men som samtidig kan tage ansvar for egen læring.

Dine kommende opgaver

Du vil komme til at arbejde med chaufførkortområdet. I Danmark skal man som taxi-, limousine- eller flexchauffør have udstedt et chaufførkort, førend man må transportere personer erhvervsmæssigt. Det er Færdselsstyrelsen, der udsteder chaufførkort, og som led i sagsbehandlingen skal vi sikre os, at ansøgere opfylder krav til vandel, god skik og helbred. De fleste ansøgninger behandles af teamets administrative medarbejdere, men med juridisk understøttelse. Herudover vil nogle ansøgningssager skulle færdigbehandles ved en kollega med juridisk baggrund. Det vil særligt være helbredsgodkendelsen af chaufførerne, som vil fylde i din hverdag, og du vil i den forbindelse også have løbende sparring med den eksterne læge, som er tilknyttet teamet.

Alt efter dine interesser og antallet af timer du ansættes til, vil du også kunne indgå i opgaveløsningen af andre opgaver, herunder minister- og departementsbetjening, aktindsigter og besvarelse af henvendelser på det øvrige fagområde.

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • har en juridisk uddannelse, eller lignende, enten i form af en bachelor eller en kandidat.
  • måske er ved at tage din kandidat og har lyst til at komme ud og få jord under neglene, enten som led i orlov fra studiet, eller ved en deltidsansættelse ved siden af dit studie.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, både på skrift og i tale
  • har gå på mod og kan indgå i fællesskaber på tværs af faglige baggrunde og aldre.

Vi ønsker en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men vi vil selvfølgelig sikre os, at du får understøttelse i hverdagen. I Færdselsstyrelsen har vi en arbejdstids- og hjemmearbejdspolitik, som muliggør, at man kan arbejde forholdsvis meget hjemmefra. Det kræver så til gengæld, at man som medarbejder, selv tager ansvar for at indgå i det faglige og sociale fællesskab og rækker ud, når behovet opstår. 

Løn og ansættelsesforhold

Du kan både blive ansat i en fuldstilling i 12 måneder, eller blive ansat i en længere periode men med færre ugentlige timer. Hvis du er den rette kandidat til stillingen, så tager vi en drøftelse i forbindelse med ansættelsesforløbet om, hvilken ansættelsesform der giver mening for både dig og os.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, og stillingen er til besættelse snarest muligt.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, hvor Team Taxi og vejtransportuddannelser også er hjemmehørende. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde og du vil få tilbud udstyr til en god hjemmearbejdsplads efter prøveperiodens ophør.

Yderligere information

Du kan få mere af vide om stillingen hos teamleder Natasja Gam Mejdal på SMS til telefonnummer 4187 1763, hvorefter Natasja vender retur. 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, beder vi dig sende ansøgning sammen med CV og anden relevant dokumentation elektronisk via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 11. april 2023.

Færdselsstyrelsen forventer, at der afholdes én samtalerunde.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Færdselsstyrelsen

Adresse 1
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-03-2023
Udløber
11-04-2023
Kviknummer
LJA-84604571
Jobtype
Kontrakt/Projekt
Studenterjob
Arbejdsområde
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Færdselsstyrelsen

Adresse
Sorsigvej 35
6760
Ribe
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-03-2023
Ansøgningsfrist
11-04-2023
Kviknummer
LJA-84604571
Jobtype
Kontrakt/Projekt
Studenterjob
Kategori
Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale
Beliggenhed