Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist eller generalist til at udvikle det nære sundhedsvæsen

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-11-2022

Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre sundhedsvæsenet med stærke og borgernære sundhedstilbud? Har du erfaring med eller lyst til arbejde i en politisk styret organisation? Og har du mod på selvstændigt ansvar? Så tilbyder vi en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger.

Om Kontoret for Borgernær Sundhed

Vi har ansvar for en række vigtige områder og nye initiativer for at styrke det nære sundhedsvæsen, herunder etablering af nærhospitaler, forbedret kvalitet i de kommunale sundhedstilbud samt indsatser for forbedret lægedækning i og rammerne for overenskomster med almen praksis.

Vi arbejder bl.a. med praksissektoren inklusiv almen praksis, de kommunale sundhedsopgaver som genoptræning, tand- og hjemmesygepleje samt indsatsen i forhold til mennesker med kronisk sygdom.

Din hverdag hos os

Du får ansvaret for dine egne fagområder, og du vil samtidig indgå i samarbejde på tværs af kontoret, ministeriet og koncernen.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive nogle af følgende:

  • Udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser
  • Betjening af ministeren i forbindelse med bl.a. samråd, folketingsspørgsmål, møder og forhandlinger
  • Besvare henvendelser fra kommuner, organisationer mv. om fortolkning af fx bekendtgørelser og vejledninger
  • Politikudvikling inden for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende arbejdsopgaver, der stiller krav til faglighed, nytænkning og selvstændighed i en positiv og uformel atmosfære.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er formentlig uddannet cand.jur., cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller lignende.

Det er en fordel, hvis du har:

  • erfaring fra en politisk styret organisation
  • solidt indblik i juridisk metode og kan applicere din viden i praksis
  • viden om eller interesse for sundhedsområdet

Vi lægger derudover vægt på, at du:  

  • har god procesforståelse
  • har stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • kan agere proaktivt og tage selvstændigt ansvar i samarbejde med dine kollegaer

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling med mulighed for et stort ansvarsområde i et ungt kontor, hvor vi vægter det sociale højt. Du skal arbejde på et område med stort politisk fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver samt dygtige og engagerede kollegaer.

Vi er et kontor med 12 ansatte inklusiv en erfaren jurist-kollega. Mange er tiltrådt inden for det sidste år, og du har derfor mulighed for at være med til at sætte dit præg på rutiner og kultur.

Sundhedsministeriet har en aktiv personaleforening, der holder flere faglige og sociale arrangementer i løbet af året.

Om ansættelsen

Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Anne Louise Nyegaard Hellen på tlf. 2523 7447 eller teamleder Allan Wessel på tlf. 5074 3461.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49. Du vil før samtalen blive bedt om at løse en case.

Ansøgningsfrist: 04-12-2022

Ansættelsesdato: 01-02-2023

Du kan læse mere om os på www.sum.dk

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-11-2022
Udløber
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84269510
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-11-2022
Ansøgningsfrist
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84269510
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed