Vil du have mulighed for at specialisere dig inden for et fagligt område i krydsfeltet mellem jura og økonomi med stor politisk bevågenhed? Bolig- og Planstyrelsen søger jurist til udvikling og regulering på boligområdet.
Vil du være med til at sørge for flere billige boliger i Danmark?
Den danske boligsektor har særligt i de seneste år nydt stor politisk interesse. Derfor får vi hele tiden nye opgaver lige nu er vi i fuld gang med at implementere Boligaftalen 2021, så der kan bygges flere billige boliger overalt i landet. Derfor har vi brug for en jurist, som kan være med til at administrere de mangeartede støtteordninger, der skal sende 5 mia. kr. ud til billige boliger i Danmark.
Nye opgaver rettet mod udsatte boligområder, bymidter, ungdoms- og ældreboliger, styrkelse af tilsynet med kommunernes arbejde med den almene sektor og generel tilpasning af boligudbuddet skal også løses. Her ser vi dig som en vigtig skarp juridisk samarbejds- og sparringspartner for dine kollegaer.
Viften af opgaver med at udvikle, fortolke og udmønte regulering inden for vores eget område er således bred. Hertil kommer, at du løbende vil skulle anvende anden lovgivning af relevans for regulering af fast ejendom, herunder aftaleret, entrepriseret, formueret og forvaltningsret.
Dine arbejdsopgaver:
-
Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser mv.
-
Fortolkning og vejledning om regelsættet for den almene boligsektor
-
Samarbejde med eksterne interessenter og samarbejdspartnere
-
Minister og folketingsbetjening
-
Tilsyn med kommuners tilsyn med den almene sektor
-
Juridisk sagsbehandling af ansøgninger
-
Juridisk tovholder på støtteordninger
-
Bidrage til politikudvikling og strategiske udviklingsprojekter
Vi forventer, at du:
-
kan arbejde selvstændigt med komplekse juridiske opgaver
-
er systematisk og analytisk
-
har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
-
har gode samarbejdsevner
-
har interesse for boligområdet særligt det almene herunder de økonomiske og politiske aspekter
-
trives i et travlt og uformelt miljø
-
er fuld af gåpåmod og lyst til at lære nyt
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter kvalifikationer og ansættelse efter gældende overenskomst. Stillingen er 37 timer ugentligt, men deltidsansættelse er mulig. Vi har fleksible arbejdstider. Du deler fysisk arbejdssted med dine kollegaer på Carsten Niebuhrsgade 43, 1577 København V.
Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2022.
Om enheden
Boliger og Byfornyelse består af 15 medarbejdere, hovedsageligt jurister og generalister. Vi lægger vægt på at levere produkter af høj faglig kvalitet inden for vores tidsfrister. Vi er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer til videndeling, sparring og samarbejde om kontorets forskelligartede opgaver. Der er en uformel tone på tværs i styrelsen, hvor vi i boligområdet indgår i et tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorer samt ministeriets departement.
Om Bolig- og Planstyrelsen
Bolig- og Planstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Boligministeriet. Styrelsen skal bidrage til at skabe et sammenhængende Danmark med balance mellem land og by.
Fire overordnede indsatsområder udgør grundpillerne i styrelsens indsats for at gøre det attraktivt at leve og arbejde i hele Danmark: Planlægning samt udvikling af vores landdistrikter, boligmarked og byggeri.
Du kan se læse mere om os på https://bpst.dk/da/
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest onsdag d. 10. august 2022.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 33 og 34.
Der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.
Vi ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at ringe til kontorchef Annette Klint Kofod på tlf. 4171 7771.
Ansøgningsfrist
10-08-2022
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
Fuldtid
Kategori
Jurist
Arbejdssted
København
Hjemmeside
www.bpst.dk