Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist, der vil være med til at realisere regeringens boligpolitik

Bolig- og Planstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-06-2022

Vil du have mulighed for at specialisere dig inden for et fagligt område i krydsfeltet mellem jura og økonomi med stor politisk bevågenhed? Bolig- og Planstyrelsen søger jurist til udvikling og regulering på boligområdet.

 

Vil du være med til at sørge for flere billige boliger i Danmark?

Den danske boligsektor har særligt i de seneste år nydt stor politisk interesse. Derfor får vi hele tiden nye opgaver lige nu er vi i fuld gang med at implementere Boligaftalen 2021, så der kan bygges flere billige boliger overalt i landet. Derfor har vi brug for en jurist, som kan være med til at administrere de mangeartede støtteordninger, der skal sende 5 mia. kr. ud til billige boliger i Danmark.

 

Nye opgaver rettet mod udsatte boligområder, bymidter, ungdoms- og ældreboliger, styrkelse af tilsynet med kommunernes arbejde med den almene sektor og generel tilpasning af boligudbuddet skal også løses. Her ser vi dig som en vigtig skarp juridisk samarbejds- og sparringspartner for dine kollegaer.

 

Viften af opgaver med at udvikle, fortolke og udmønte regulering inden for vores eget område er således bred. Hertil kommer, at du løbende vil skulle anvende anden lovgivning af relevans for regulering af fast ejendom, herunder aftaleret, entrepriseret, formueret og forvaltningsret.

 

Dine arbejdsopgaver: 

  • Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser mv.

  • Fortolkning og vejledning om regelsættet for den almene boligsektor

  • Samarbejde med eksterne interessenter og samarbejdspartnere

  • Minister og folketingsbetjening

  • Tilsyn med kommuners tilsyn med den almene sektor

  • Juridisk sagsbehandling af ansøgninger

  • Juridisk tovholder på støtteordninger

  • Bidrage til politikudvikling og strategiske udviklingsprojekter                  

 

Vi forventer, at du:

  • kan arbejde selvstændigt med komplekse juridiske opgaver

  • er systematisk og analytisk

  • har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

  • har gode samarbejdsevner

  • har interesse for boligområdet særligt det almene herunder de økonomiske og politiske aspekter

  • trives i et travlt og uformelt miljø

  • er fuld af gåpåmod og lyst til at lære nyt

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter kvalifikationer og ansættelse efter gældende overenskomst. Stillingen er 37 timer ugentligt, men deltidsansættelse er mulig. Vi har fleksible arbejdstider. Du deler fysisk arbejdssted med dine kollegaer på Carsten Niebuhrsgade 43, 1577 København V.

 

Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2022.

 

Om enheden

Boliger og Byfornyelse består af 15 medarbejdere, hovedsageligt jurister og generalister. Vi lægger vægt på at levere produkter af høj faglig kvalitet inden for vores tidsfrister. Vi er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer til videndeling, sparring og samarbejde om kontorets forskelligartede opgaver. Der er en uformel tone på tværs i styrelsen, hvor vi i boligområdet indgår i et tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorer samt ministeriets departement.

 

Om Bolig- og Planstyrelsen

Bolig- og Planstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Boligministeriet. Styrelsen skal bidrage til at skabe et sammenhængende Danmark med balance mellem land og by.

 

Fire overordnede indsatsområder udgør grundpillerne i styrelsens indsats for at gøre det attraktivt at leve og arbejde i hele Danmark: Planlægning samt udvikling af vores landdistrikter, boligmarked og byggeri.

 

Du kan se læse mere om os på https://bpst.dk/da/

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest onsdag d. 10. august 2022.

 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 33 og 34.

 

Der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.

 

Vi ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund.

 

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at ringe til kontorchef Annette Klint Kofod på tlf. 4171 7771.

 

Ansøgningsfrist

10-08-2022

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Arbejdstid

Fuldtid

 

Kategori

Jurist

 

Arbejdssted

København

 

Hjemmeside

www.bpst.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Bolig- og Planstyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-06-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83744441
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Bolig- og Planstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-06-2022
Ansøgningsfrist
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83744441
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed