Gem annonce

Juridisk studentermedhjælper til staben i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen

Københavns Kommune

Islands Brygge, Storkøbenhavn

Indrykket
07-10-2019

Interesserer du dig for offentlig forvaltning og socialretligt arbejde, så er dette måske et studiejob for dig.

 

Genopslag

 

Vi søger en engageret studentermedhjælper, der kan træde til hurtigst muligt i den juridiske enhed i staben i Borgercenter Voksne. Du vil komme til at arbejde i et team med fem dygtige jurister, hvor faglig sparring og socialt miljø vægtes højt. Juristernes opgaver er alsidige og arbejdsdagene ligner sjældent hinanden.

 

Juristernes opgaver er at understøtte ledelse og medarbejdere i at sikre, at hjælpen til borgerne lever op til lovgivningens krav. Det kan både være i konkrete juridiske spørgsmål og i mere principielle og generelle spørgsmål, der kan have mere vidtrækkende betydning for borgerne og borgercentrets virksomhed. Din primære opgave vil være at behandle anmodning om aktindsigt og indsigt efter databeskyttelsesreglerne i samarbejde med borgercentrets enheder både på myndighedsområdet og udførerområdet. Du skal endvidere understøtte juristerne i deres opgaveløsning.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • mulighed for at omsætte juridisk viden til praksis

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning, højt humør og personlig udvikling

  • opgaver med ansvar og selvstændigt initiativ

  • mulighed for at arbejde tæt sammen med medarbejdere og ledere i Borgercenter Voksne

 

Du er den rette til jobbet, hvis du:

  • læser jura og har gennemført 2. årsprøve. Det er en fordel, hvis du har haft offentlig - og eller socialretlige fag på studiet

  • er udadvendt, hjælpsom og har en positiv tilgang til opgaverne

  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

  • har god indsigt i den juridisk metode

  • drives af at arbejde med mange forskellige aktører

 

Om staben i Borgercenter Voksne:

Borgercenter Voksne er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og arbejder med drift og udvikling på området for psykiatri, udsatte voksne og misbrug. Staben består af tre stabsområder med ca. 80 ansatte i alt. Vi arbejder først og fremmest for at støtte udviklingen af indsatsen til borgerne, men bringer også relevant viden fra praksis til beslutningstagere i kommunen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.

 

Arbejdstiden er på ca. 15 timer om ugen og kan inden for almindelig arbejdstid planlægges fleksibelt i forhold til dit studie.

 

Arbejdsstedet er på Islands Brygge, 2300 København S. Tiltrædelse 1. december 2019 eller snarest muligt.

 

Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt juridisk specialkonsulent Brian Boye på 3030 7738 eller juridisk specialkonsulent Cecilie Hermansen på 2052 3306.

 

Læs mere om Borgercenter Voksne på www.kk.dk/bcv

 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 24. oktober 2019

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Københavns Kommune

Adresse
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-10-2019
Udløber
24-10-2019
Kviknummer
LJA-76271213
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-10-2019
Ansøgningsfrist
24-10-2019
Kviknummer
LJA-76271213
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce