Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Vil du bruge din juridiske værktøjskasse til at sikre en fair og fri konkurrence? Så læs videre her!
Center for Medier og Fusioner (MTF) søger en dygtig juridisk studentermedhjælper, der i samarbejde med erfarne kollegaer skal arbejde for bedre konkurrence i Danmark.
Arbejdsopgaver
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi for velfungerende markeder og håndhæver konkurrenceloven. Vi vurderer større fusioner. Vi opsporer og griber ind over for overtrædelser af konkurrenceloven, f.eks. ulovlige karteller. Vi griber ind over for store virksomheder, der misbruger deres dominerende stilling. Vores arbejde har reel effekt for det danske samfund og den enkelte forbruger.
MTF har ansvar for fusionskontrol på tværs af alle brancher og sikrer, at kun fusioner, der ikke hæmmer konkurrencen på et marked, bliver godkendt. Derudover har MTF ansvaret for at håndhæve konkurrencereglerne samt udarbejde analyser inden for brancherne medier, underholdning og kultur, sport samt forlagsvirksomhed.
Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med et område, der har direkte betydning for forbrugere, virksomheder og samfundet. Som studentermedhjælper får du indblik i og erfaring med konkurrenceret, særligt fusionskontrol, når du omsætter teori til praksis. Du får løbende sparring og feedback, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer.
Som juridisk student i MTF vil du særligt komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:
-
Juridisk research, herunder søgninger i litteratur og retspraksis samt udarbejdelse af domsresumeer,
-
Bistå med markedsundersøgelser, herunder indhente oplysninger fra virksomheder og analysere data,
-
Deltage i udarbejdelsen af notater og præsentationer,
-
Bistå med let sagsbehandling, herunder aktindsigtsopgaver, borgerhenvendelser og høringer i forbindelse med lovforslag,
-
Undersøgelse af specifikke juridiske problemstillinger, og
-
Løse ad hoc-opgaver.
Du vil komme til at løse opgaverne i samspil med centrets jurister og økonomer, som er entusiastiske omkring at dele deres viden og erfaringer. Den forventede arbejdstid vil være 12-15 timer om ugen, som kan tilpasses i samarbejde med din kontorchef. Derudover er der mulighed for læsefri op til eksaminer.
Du
Du er godt i gang med en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse (fx stud.jur. eller stud.merc.jur.). Du er enten i gang med kandidatdelen eller er på sidste halvdel af din bacheloruddannelse, og du har opnået gode resultater indtil videre.
Derudover lægger vi især vægt på, at du:
-
Har interesse for konkurrenceret,
-
Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner,
-
Har solid erfaring med brug af office-pakken,
-
Er analytisk stærk,
-
Tager ansvar og er fleksibel,
-
Er udadvendt og god til selv at tage initiativ og opsøge arbejde,
-
Har mod på at løse juridiske opgaver, som også kan have økonomisk karakter.
Kendskab til forvaltningsret vil være en fordel, men er ikke et krav.
Som person er du struktureret og initiativrig. Du trives i et fagligt udfordrende miljø og kan lide at have mange forskellige opgaver samtidig med, at du overholder tidsfrister og tilrettelægger dine opgaver, så de tilpasses centrets prioriteringer.
Vi
Vi arbejder for velfungerende markeder overalt i samfundet. Vores opgaver er krævende og komplekse, og din indsats får betydning for både store og små virksomheder og den enkelte forbruger.
Centret rummer en blanding af økonomer og jurister. Arbejdet foregår i et højt tempo med en stor grad af selvstændighed og initiativ. Vi har i centeret et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi kommunikerer ligefremt og åbent.
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos juristerne Elisabeth Simonsen på 4171 5070 / esi@kfst.dk og Katrine Sofie Hansen på 4171 5315 / ksh@kfst.dk eller hos kontorchef Ann Sofie Vrang på 4171 5016 / asj@kfst.dk.
Generelt
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Er du interesseret, så send en ansøgning via søg stillingen knappen til højre for annoncen eller via vores hjemmeside https://kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/ Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og karakterudskrifter skal være modtaget senest den 15. august 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 34-35. Tiltrædelse snarest muligt
Ansøgningsfrist
15-08-2024
Stillingstype
Studentermedarbejder
Hjemmeside
www.kfst.dk