Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk studentermedhjælper til Center for BYGGERI, ENERGI, TRANSPORT, TELE OG SERVICE

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Storkøbenhavn

Indrykket
18-04-2024

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Vil du bruge din juridiske værktøjskasse til at sikre en fair og fri konkurrence? Så læs videre her!

 

Center for byggeri, energi, transport, tele og service samt reglerne om frit valg (BETS) søger en dygtig juridisk studentermedhjælper, der i samarbejde med erfarne kollegaer skal arbejde for bedre konkurrence i Danmark.

 

Arbejdsopgaver

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi for velfungerende markeder og håndhæver konkurrenceloven. Styrelsen vurderer større fusioner. Vi opsporer og griber ind over for overtrædelser af konkurrenceloven, f.eks. ulovlige karteller. Vi griber ind over for store virksomheder, der misbruger deres dominerende stilling. Vores arbejde har reel effekt for det danske samfund og den enkelte forbruger.

 

BETS har ansvar for at håndhævelse af konkurrenceloven, markedsovervågning og analyser af markederne. Som håndhævere af konkurrenceloven er vi uafhængige og refererer her til Konkurrencerådet. Centeret bidrager desuden til politikudvikling på området, både i en dansk kontekst og på EU-plan, herunder ved udarbejdelse af høringssvar.

 

Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med et område, der har direkte betydning for forbrugere, virksomheder og samfundet. Som studentermedhjælper får du indblik i og erfaring med konkurrenceret, når du omsætter teori til praksis. Du får løbende sparring og feedback, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer.

 

Som juridisk student i BETS vil du særligt komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Juridisk research, herunder søgninger i litteratur og retspraksis, samt udarbejdelse af domsresumeer,

  • Bistå med markedsundersøgelser, herunder indhente oplysninger fra virksomheder og analysere data,

  • Deltage i udarbejdelsen af notater og præsentationer,

  • Bistå med let sagsbehandling, herunder aktindsigtsopgaver, borgerhenvendelser og høringer i forbindelse med lovforslag, og

  • Undersøgelse af specifikke juridiske problemstillinger.

Du vil komme til at løse opgaverne i samspil med centrets jurister og økonomer, som er entusiastiske omkring at dele deres viden og erfaringer. Det er vigtigt for os, at dit arbejde er foreneligt med dit studie og dine eksaminer. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, som kan tilpasses i samarbejde med dine ledere. Den forventede arbejdstid vil være 15 timer om ugen, med mulighed for eksamensfri.

 

Du

Du er godt i gang med en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse (fx stud.jur. eller stud.merc.jur.). Du er enten i gang med kandidatdelen eller er på sidste halvdel af din bacheloruddannelse, og du har opnået gode resultater indtil videre.

 

Derudover lægger vi især vægt på, at du:

  • Har interesse for konkurrenceret

  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

  • Har solid erfaring med brug af office-pakken

  • Er analytisk stærk

  • Tager ansvar og er fleksibel

  • Er udadvendt og god til selv at tage initiativ og opsøge arbejde

  • Har mod på at løse juridiske opgaver som også kan have et økonomisk islæt.

Kendskab til forvaltningsret vil være en fordel, men er ikke et krav.

 

Som person er du struktureret og initiativrig. Du er resultatorienteret og kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø. Du kan lide at have mange forskellige opgaver samtidig med, at du overholder tidsfrister og tilrettelægger dine opgaver, så de tilpasses centrets prioriteringer. Vi har et godt socialt miljø, så det er en fordel, hvis du er udadvendt og en teamspiller.

 

Vi

Vi arbejder for velfungerende markeder overalt i samfundet. Vores opgaver er krævende og komplekse, og din indsats får betydning for både store og små virksomheder og den enkelte forbruger.

 

Centret rummer en blanding af økonomer og jurister. Arbejdet foregår i et højt tempo med en stor grad af selvstændighed og initiativ. Vi har i centeret en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi kommunikerer ligefremt og åbent.

 

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Jens Gormsen, på tlf. 41715121 / jgo@kfst.dk 

 

Generelt

Du ansættes som student på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Din ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

 

Er du interesseret, så send en ansøgning ved at klikke på knappen "søg stillingen" til højre i annoncen eller via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul. Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og karakterudskrifter skal være modtaget senest den 3. maj 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes gennemført i uge 19.

 

Tiltrædelse vil ske efter aftale.

 

Ansøgningsfrist

03-05-2024

 

Stillingstype

Studentermedarbejder

 

Hjemmeside

www.kfst.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Adresse 1
Carl Jacobsensvej 35
2500 Valby
Danmark
Adresse 2
NULL
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-04-2024
Udløber
03-05-2024
Kviknummer
LJA-85440767
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Adresse
Carl Jacobsensvej 35
2500
Valby
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-04-2024
Ansøgningsfrist
03-05-2024
Kviknummer
LJA-85440767
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed